Som en interreligiøs leder og professor i komparativ religion taler rabbiner Michael Shevack om religionen Scientologys teologi og de universelle sandheder fra dens skrifter samt religionens grundlægger, L. Ron Hubbard. Han formidler sine synspunkter om kirken og dens medlemmer ved at sige: ”Den er fyldt med folk … der ønsker at gøre verden bedre,” og som er ”engageret for enkeltpersoners ret til at leve i fred samt at være narko og rusmidler foruden.” Rabbiner Shevack taler yderligere om kirkens ”styrke, dens vision og dens stædige ubøjelighed,” og anmoder scientologer om at følge religionens grundlæggers eksempel og fortsætte deres arbejde ”indtil det gode er overalt.”

VIDEOAFSKRIFT:

Jeg tager L. Ron Hubbards værker alvorligt som religiøs litteratur. Teologisk ser jeg på det som på de forskellige retninger i jødedommen, de forskellige retninger i kristendommen – så jeg ser seriøst på det.

Jeg er helt overbevist om, at det indeholder en enorm universel sandhed, og det præsenteres i en usædvanlig ramme, for det er moderne. Det trækker på viden fra det tidlige 20. århundrede og fremefter. Og det er blevet sat sammen og struktureret på en måde, der er meget, meget let for folk at forstå. Og det er ikke bare til folk, der ikke har en formel uddannelse. Uanset om man har en formel eller akademisk uddannelse, så er spørgsmålet: Kan den viden nå dit hjerte?

Han har en enorm evne til at strukturere viden. Jeg har aldrig før set så stor en evne hos nogen. Og hans litteratur er vidunderlig – som jeg faktisk vil anbefale, at folk behandler seriøst som teologi.

Det er en meget, meget unik, unik kirke. Det er en moderne kirke. Det har kun eksisteret i nogle få år. Den har ikke al den pynt, som ældre kirker har. Det hele er mere ligetil.

Så den giver folk mulighed for at se på åndelige fænomener med andre øjne – moderne øjne uden tidligere tiders oppakning og skyldfølelse. Jeg mener, at det er utrolig vigtigt i et samfund, der skal igennem en enorm renovering for at indhente sig selv.

Denne kirke har spredt sig i centre og kirker i lidt over 50 år – hurtigere end kristendommen. Det er et forbløffende fænomen, der aldrig ville have fundet sted uden nutidens teknologier. Det er bare et fænomen. Helt ærligt mener jeg, at alle velgørende samfundsbevægelser bør lære fra Scientology kirken, og hvordan de kommunikerer.

Der er masser af mennesker. Gode, omsorgsfulde, næstekærlige mennesker – mennesker der ønsker at gøre verden bedre. Det er, hvad jeg gør. Det er det, jeg lever for, og det får jeg tilbage fra at arbejde med Scientology. De er energiske i overflod, vedholdende, omsorgsfulde, og det giver mig håb om, at jeg ikke selv behøver at gøre det hele. At jeg har venner, at jeg har familie, at jeg har åndelige brødre og søstre, der arbejder sammen med mig. Det er en utrolig følelse.

Og det, som Scientology tilbyder er virkelig vigtigt. Jeg arbejder med Scientology om menneskerettighederne, og der er overtrædelser af menneskerettighederne lige her mht. folks ukrænkelighed, hvilket vi generelt kalder vold. Der er også et narkoproblem, og Scientology arbejder på at holde folk stoffri. Så det er betydningsfuldt – denne slags kirke, som er engageret for enkeltpersoners ret til at leve i fred samt at være narko og rusmidler foruden. Det er virkelig fremragende at etablere sådan en her på 125th Street.

Hvor folk gør gode gerninger, vil man finde Guds tilstedeværelse. Gør gode gerninger. Det er alt, hvad jeg ønsker fra Scientology. Tag styrken, visionen, den stædige ihærdighed, og hold ikke op, før det gode er overalt. Jeg mener, at det er det budskab, som L. Ron Hubbards gav til hele verden.

DOWNLOAD HVIDBOG