I dette afsnit foretages en analyse af Scientology i relation til ovennævnte dimensioner. For fremstillingens skyld ændrer jeg lidt på dimensionernes orden i forhold til ovenstående.
III.I. Dogmatisk og filosofisk dimension
Håndbog i Scientology (side i) siger:
”De essentielle læresætninger i Scientology er disse: Du er et udødeligt, åndeligt væsen. Din erfaring strækker sig langt ud over en enkelt livstid. Og dine evner er ubegrænsede, også selvom du ikke lige nu har virkeliggjort dem.”
Med disse ord postulerer Scientology eksistensen af en entitet, som har tydelig lighed med det, der benævnes som en sjæl eller en ånd i flere andre religioner.
Med disse ord postulerer Scientology eksistensen af en entitet, som har tydelig lighed med det, der benævnes som en sjæl eller en ånd i flere andre religioner. For at undgå sammenblandinger med tidligere sjælebegreber benævner Scientology denne entitet en thetan, afledt af det græske bogstav theta (θ), et symbol for tanke eller liv. Thetanen er ikke en ting, ej heller er den sindet. Den er skaberen af ting. Den er personen selv – den vedvarende identitet som er individet. Thetanen hævdes at være udødelig og at være i stand til alt, herunder skabelse af masse, energi, rum og tid (Håndbog i Scientology, s. lxxv; Scientology: Tankens grundbegreber, s. 86).
Ifølge Scientologys dogmer:
Thetanens normale opholdssted er i hovedet eller i nærheden af kroppen. En thetan kan befinde sig i en af fire tilstande:
1. Den første ville være fuldstændigt adskilt fra en krop eller kroppe eller endda fra dette univers.
2. Den anden ville være i nærheden af en krop og med bevidst styring af kroppen.
3. Den tredje ville være i kroppen (hovedet).
4. Og den fjerde ville være en omvendt tilstand, hvor han tvangsmæssigt er borte fra kroppen og ikke kan nærme sig den.
Hver af disse fire tilstande forekommer i forskellige grader (undergrupper). Den mest optimale er, set fra Menneskets synspunkt, den anden. (Scientology: Tankens grundbegreber, s. 66-67)
Scientology hævder, at thetanen kan blive svækket, men at den når som helst kan vende tilbage til sine fulde evner. I Scientology er et af formålene med ”behandling” eller ”auditering” at placere individet i den anden af de ovenfor nævnte tilstande, en tilstand i hvilken det ifølge Scientology er lykkeligere og mere evnerigt, end det ellers ville være (Scientology: Tankens grundbegreber, s. 67). Dette kommer jeg nærmere ind på nedenfor. For øjeblikket er det tilstrækkeligt at notere sig, at det er et fundamentalt element i Scientologys dogmatik, at mennesket består af tre dele: legemet, dvs. den samlede fysiske substans; sindet, der hovedsageligt består af billeder; og thetanen, dvs. sjælen eller ånden der gør legemet levende og bruger sindet som kommunikations- og kontrolsystem mellem sig selv og det fysiske univers. Thetanen er den mest overordnede af disse tre dele, ”for uden thetanen ville der ikke være noget sind eller aktivitet i kroppen. Men uden krop eller sind er der stadig aktivitet og liv i thetanen.” (Scientology: Tankens grundbegreber, 74; se også Scientology: Tankens grundbegreber, s. 65-74, og Håndbog i Scientology, s. lxxv)
Scientology identificerer desuden otte dynamikker, dvs. drifter eller impulser til at eksistere eller overleve. Selvom der er relativt små variationer i den måde, de er blevet beskrevet eller betegnet i Scientologys litteratur (se Scientology 0-8: Bogen om det grundlæggende, s. 83-96; Scientology: Tankens grundbegreber, s. 38-39; Hvad er Scientology?, s. 153-155; Håndbog i Scientology, s. 51-67), er disse dynamikker kortfattet som følger:
1. Tilskyndelsen til at eksistere som sig selv.
2. Tilskyndelsen til at eksistere som en fremtidig generation.
3. Tilskyndelsen til at eksistere som en gruppe som f.eks. en skole, en by eller en nation.
4. Tilskyndelsen til at menneskeheden eksisterer som en art.
5. Tilskyndelsen til at alle former for liv eksisterer.
6. Tilskyndelsen til at eksistere som det fysiske univers bestående af stof, energi, rum og tid.
7. Tilskyndelsen i retning af eksistens som eller for åndelige væsner.
8. Tilskyndelsen til at eksistere som uendelighed eller det Højeste Væsen.
L. Ron Hubbard beskrev de første fire af disse dynamikker i Dianetics. I Scientology tilføjede han de andre fire. På baggrund af det, jeg allerede har skrevet om Scientologys åndsbegreb (thetan), er dens postulat om dynamik 7 og 8 af specifik religiøs karakter. Hubbard hævder selv, at ”uendelighed” i den ottende dynamik også skal identificeres som det Højeste Væsen, og at denne dynamik kan benævnes som ”Gudsdynamikken” (Scientology: Tankens grundbegreber, s. 39). Han anfører, at ”Scientology omfatter dynamikkerne et til syv som kendt territorium, videnskabeligt påvist og klassificeret”, og at ”først når Syvendedynamikken er nået i sin helhed, vil man opdage den sande Ottendedynamik”. (Scientology: Tankens grundbegreber, s. 40).
Gud bliver nævnt to gange i Scientology Kirkens trosbekendelse. Efter at have fremsagt en række umistelige rettigheder for alle personer erklæres det i trosbekendelsen, at ”ingen magt mindre end Gud besidder retten til, åbenlyst eller fordækt at ophæve eller tilsidesætte disse rettigheder”. Senere bekræfter trosbekendelsen, at Guds love forbyder mennesket visse nærmere angivne typer destruktive handlinger mod sine medmennesker. Derudover siges der intet i trosbekendelsen om Guds egenskaber.
Indledningsvis gives der i en anden officiel udgivelse, The Background and Ceremonies of the Church of Scientology, en kort beskrivelse af andre religiøse filosofier med bemærkninger om lighedspunkter med Scientology. Der står:
I Scientology tror vi på, at i takt med at vi bliver mere og mere åndeligt bevidste, bliver vi uomgængeligt mere bevidste om Gud eller det Højeste Væsen – den første ubevægede bevæger.
Enhver definition af Gud må nødvendigvis være subjektiv, og vi prøver ikke at definere Gud som en realitet for alle mennesker. Det ville kun være muligt, teoretisk, at blive fuldstændigt bevidst om Gud i alle manifestationer, når man er blevet højt udviklet åndeligt. (The Background and Ceremonies of the Church of Scientology of California, World Wide, 1970, s. 22)
Forestillingen om Gud som den første bevæger er gengivet andetsteds i den publikation, når der henvises til ”Skaberen eller det Højeste Væsen” (s. 10), ”skaberen af universet” (s. 27) og ”menneskets forhold til sin skaber” (s. 16).
Sammenfattende kan man således sige, at skønt Scientology bekræfter at Gud, det Højeste Væsen, eksisterer, har den intet dogme om hvilken form for eksistens, Gud har. Og alligevel tror scientologer, at enhver person kan nå den ottende eller Gudsdynamikken gennem den spirituelle fremskridtsproces, der gives i Scientology, og at Guds sande natur derpå bliver åbenbaret subjektivt for hver især.
Scientology har således i visse henseender lighed med andre religioner såsom buddhisme og unitarisme, der er varsomme med at give dogmatiske definitioner eller beskrivelser af Gud. Scientology omfatter ikke tilbedelsen af Gud på den traditionelle vestlige måde. Snarere, som i mange østlige religioner, søger scientologer personlig åndelig bevidsthed eller oplysning. Som det vil fremgå i næste afsnit, er der også andre måder, hvorpå Scientology står nærmere østens end vestens hovedreligioner.
III.II. Den fortællende eller mytiske dimension
Det er klart, at der er en fortællende eller mytisk dimension i L. Ron Hubbards skrifter om oprindelsen af det fysiske univers som bestående af materie, energi, rum og tid (MEST). Ifølge Hubbard: ”Livet er et spil. Et spil består af frihed, barrierer og formål” (Scientology: Tankens grundbegreber, s. 54); thetaner skabte MEST, der påførte dem visse begrænsninger, for at have et spil. Thetaner blev derpå stadig mere viklet ind i det MEST, de havde skabt, og mistede bevidsthed om deres ubegrænsede evner. Scientologys formål er at sætte thetanen i stand til at genfinde disse ubegrænsede evner. Dette involverer sletning af indholdet i det, der betegnes som det ”reaktive sind”, nemlig den del af sindet, som optager det, der går for sig, mens man er helt eller delvist bevidstløs og undergår fysisk eller følelsesmæssig trauma som for eksempel efter en ulykke og under bedøvelse. Ifølge Scientology bliver opfattelse af alt, der siges eller foregår i ens omgivelser under sådanne traumer, gemt i det reaktive sind i form af engrammer.
Hubbard hævder, at engrammer kan have ophobet sig ikke blot i ens indeværende livstid, men tillige i tidligere liv. I Har du levet før dette liv? påstod han (s. 1), at ”Scientology har bevist tidligere livs eksistens”, og han gengav flere personers historier, der beretter om begivenheder i tidligere liv. I introduktion til Scientology: En historie om Mennesket skrev han, at (s. 3): ”Dette er en koldblodig og saglig redegørelse om dine sidste 76 billioner år.” Han rapporterede også (s. 4 og s. 5), at når han begrænsede auditering til en persons indeværende livstid, blev resultatet for dem, som lider af mental og fysisk sygdom, langsomt og middelmådigt, hvorimod når han auditerede ”hele sporet”, herunder foregående liv, blev resultaterne hurtige og imponerende. I Mission into Time (der oprindeligt blev udgivet med titlen A Test of Whole Track Recall) berettede han om den tid, hvor han var sømand i Kartago omkring år 200 f.v.t. Desuden hævdede han (s. 69), at: ”Jeg ved med sikkerhed, hvem og hvor jeg var i de sidste 80 billioner år.” Han hævdede også ved auditering af hele sit spor at have opdaget, at visse samfundstyper har gentaget sig igen og igen, og for eksempel at:
Der var for ca. 33 billioner billioner år siden et samfund, der ikke adskilte sig særligt fra ca. 1920, men havde det 19. århundredes rokoko – motivet med palmer i krukker, bløde filthatte, det samme tøj, de forskellige tegn. Basserallelapsen gik i skjorter med brede striber. Samme sted var der mange epoker senere en arabisk civilisation, der ikke kendte til biler og maskiner, men havde mange minareter, turbaner, posebukser og heste. (Mission into Time, s. 74)
Beretninger som ovennævnte udgør Scientologys fortællende eller mytiske dimension. Troen på tidligere tilværelser har visse ligheder med læren om reinkarnation i hinduisme og buddhisme, skønt scientologer almindeligvis ikke anvender dette udtryk i beskrivelse af deres tro. I en nyere, officiel Scientology håndbog hedder det:
I Scientology i dag har mange mennesker vished for, at de har levet liv forud for deres indeværende liv. Disse omtales ikke som reinkarnation, men som tidligere liv.
Tidligere liv er ikke et dogme i Scientology; men almindeligvis oplever scientologer under auditering et tidligere liv og ved med dem selv, at de har levet før. (Hvad er Scientology?, s. 643)
I den fortællende eller mytiske dimension i Scientology lægges der således stor vægt på thetanens aktiviteter og oplevelser i fortiden, hvad enten disse har at gøre med skabelsen af materie, energi, rum og tid eller med betydningsfulde begivenheder anset for at have påvirket thetanen igennem hans nuværende eller tidligere liv. Et yderligere aspekt af den fortællende dimension er den beretning, der gives i forskellige Scientology udgivelser om L. Ron Hubbards livshistorie, om den autoritative kilde til Scientologys lære og praksis.
III.III. Den praktiske og rituelle dimension
Kernen i Scientology består af visse religiøse udøvelser, hvoraf en meget central praksis betegnes som auditering eller behandling. Denne praksis involverer et forhold på tomandshånd mellem en officielt udpeget auditor (en præst eller præst under uddannelse i Scientology Kirken) og en person, som søger udbyttet ved auditering. Auditorens mål er at hjælpe den anden person (betegnet som en præclear) med at opdage og slette de svækkende indtryk (engrammer) tidligere oplevelser har efterladt. I en auditeringssession, der typisk tager op til to og en halv time, stiller auditoren en struktureret række spørgsmål og anerkender de svar, der gives af præclear på hvert spørgsmål, inden han går videre med det næste spørgsmål. Som en del af processen bruger auditoren et elektropsykometer (et såkaldt E-Meter) som hjælp til at identificere spirituel nød eller besvær. Der findes forskellige auditeringsprocesser, der hver især er beregnet til at hjælpe præclears med at forbedre deres evne til at konfrontere og behandle dele af deres liv. Når et givet område af en persons liv er blevet tilfredsstillende behandlet på denne måde, går auditeringsprocessen videre til et andet område. Det endelige mål, som kræver mange auditeringssessioner, er at nå nye værenstilstande, der betegnes som clear og opererende thetan, hvilket vil blive uddybet i afsnittet om oplevelsesdimensionen herunder.
Skønt auditering i Scientology har visse lighedspunkter med skrifte og præstevejledning i andre religioner, har den også særegne egenskaber og procedurer såvel som særegen fortolkning af disse procedurers spirituelle betydning. Scientology hævder, at sådan auditering har virkninger, der ikke findes noget andet sted. Ifølge en officiel kilde:
Auditeringsteknikken har ingen variabler, ingen vilkårlige resultater eller tilfældige anvendelser. Auditering er ikke et tidsrum med vage, frie associationer. Hver proces har eksakt udformning og anvendelse og når et bestemt resultat ved korrekt udførelse.
Scientology auditering kan føre enhver person fra en tilstand af spirituel blindhed til spirituel værens funklende glæde. (Hvad er Scientology?, s. 164)
En anden fundamental praksis i Scientology kaldes uddannelse. Dette omfatter systematisk studium og anvendelse af Scientologys aksiomer og principper, som de er fremsat af L. Ron Hubbard. Mange sådanne uddannelsesprogrammer er tilgængelige, spændende fra indledningskurser i grundprincipper til længere kurser, der uddanner professionelle auditorer, og til endnu mere avancerede kurser, der omhandler de højeste spirituelle niveauer for bevidsthed og kundskab.
Der findes faciliteter til disse programmer bestemte steder, hvor man studerer foreskrevne materialer og anvender dem i praksis i eget tempo under uddannede kursuslederes (præsters) overordnede vejledning. Ligesom scientologer betragter auditering som væsentlig for at nå clear og højere tilstande, betragtes uddannelse som væsentlig, dersom man ønsker at opretholde og avancere udover clear-tilstanden. Skønt indholdet i sådan uddannelse er særegent for Scientology, er de mål, som scientologer tror, denne uddannelse tjener, analoge med de mål, der hævdes at tjenes med varierende spirituelle øvelser og uddannelsesprogrammer i andre religioner.
Scientologys praktiske og rituelle dimension har også andre elementer, der i visse henseender ligner dem, som findes i andre religioner. I Scientology Kirkens søndagssamling finder man noget, der ligner det, man ville finde i en Unitarian Universalist kirke. Prædikenens fokus er sædvanligvis på et aspekt af Scientology såsom et af dens aksiomer, et aspekt af dens kodekser eller en af de otte dynamikker. Scientologys trosbekendelse og bønnen om fuldkommen frihed bliver fremsagt. Og som andre religiøse trosretninger udfører Scientology Kirken overgangsriter såsom navngivnings-, vielses- og begravelsesceremonier. På grund af dogmet om tidligere liv har navngivningsceremonier en særlig betydning i Scientology.
III.IV. Oplevelsesdimensionen
Som allerede nævnt er et primært mål for Scientology at sætte den enkelte i stand til at nå clear-tilstanden. Dette involverer sletning af alle engrammer og derigennem eliminering af det ”reaktive sind”. At blive clear restituerer og styrker ifølge Scientology ens individualitet og skaberevne, ens iboende godhed og anstændighed. Beretningerne givet i Hvad er Scientology? (siderne 364-365) af personer, som har nået clear-tilstanden, er ligeså overstrømmende som de redegørelser, der fremsættes af evangelistisk kristne om deres livs omdannelse som resultat af mødet med Jesus. Scientologer hævder, at clear-tilstanden var umulig, indtil Scientology ankom.
Clear-tilstandens fulde pragt har ikke nogen sammenlignelig beskrivelse i nogen eksisterende litteratur i vores kultur. Tilstanden er længe blevet eftersøgt, men var umulig at nå uden L. Ron Hubbards udforskning og gennembrud. Uanset hvor duelig en person har været, uanset hvilke kræfter han besad, uanset hans åndelige styrke, var det reaktive sind der stadig, skjult, og det ville i sidste ende trække ham ned igen. Tilstanden clear eksisterer i dag og kan opnås af alle mennesker. Tusinder af scientologer verden over er clear, og flere slutter sig til hver dag. (Hvad er Scientology?, s. 245)
I påstanden om, at den frelse, den tilbyder, er enestående, er Scientology paradoksalt lig de abrahamitiske religioner: jødedom, kristendom og islam.
Scientology prædiker også, at efter opnåelsen af clear-tilstanden er der mulighed for at gå videre til endnu højere, spirituelle frihedsgrader, der udgøres af de forskellige opererende thetan-niveauer (OT). Opererende thetan defineres som en værenstilstand oven over clear, hvori den clear ”igen er blevet bekendt med sine oprindelige evner”. En opererende thetan er ”villig og vidende årsag over liv, tanke, materie, energi, rum og tid”. (Hvad er Scientology?, s. 247 og s. 274). Opererende betyder i denne sammenhæng ”i stand til at handle og håndtere ting” (Scientology 0-8, s. 424). Når denne tilstand er nået fuldt ud, er thetanen i stand til at udrette hvad som helst (Håndbog i Scientology, s. lxxxv). Det hævdes således, at evner, thetanen har mistet i oldtiden, bliver genvundet i takt med, at en person går op gennem OT-niveauerne, indtil thetanen endeligt når et niveau med fuld bevidsthed, hukommelse og evner som en ånd, der er uafhængig af kødet og fri af den endeløse livs- og dødscyklus (Hvad er Scientology?, s. 247). Denne tilstand har visse ligheder med det, buddhisterne kalder nirvana.
Den vej scientologer bruger til systematisk fremskridt mod den højeste bevidsthedstilstand, fuldkommen frihed, betegnes som Broen. Forskellige udgivelser i Scientology indeholder et kort over den trinsekvens, man skal følge for at nå det mål, og tilhørende bevidsthedsformer forbundet med disse stadier. Scientologer hævder, at deres erfaring bekræfter, at denne rute, der er kortlagt af L. Ron Hubbard, virker, og at Scientology er kulminationen på en religiøs tradition, der går mindst titusinder år tilbage i tiden i buddhistiske, hinduistiske og vedaskrifter såvel som i dele af keltisk, græsk og tidlig kristen lære. (Phoenix-foredragene, kap. 1-3; Håndbog i Scientology, s. lxxxix)
III.V. Den etiske dimension
Scientology prædiker også, at fremskridt over Broen både kræver og muliggør opnåelse af høje moralske og etiske standarder. Således påstod Hubbard i sin Introduktion til Scientology Etik (s. 5), at et vigtigt gennembrud i Scientology var udviklingen af ”den grundlæggende teknologi om Etik”.
Hubbard brugte udtrykket ”moral” til at henvise til en kollektiv kodeks for god opførsel, som der er enighed om (s. 25), mens han definerer etik, som ”de handlinger, en enkeltperson foretager over for sig selv for at opnå optimal overlevelse for sig selv og andre på alle [otte] dynamikker” (s. 19). Hubbard understregede fornuften i etisk opførsel: ”Etik består i virkeligheden af rationel stræben i retning af det højeste niveau af overlevelse” (s. 18); ”Hvis en moralkodeks var fuldt ud fornuftig, kunne den samtidig blive anset for at være fuldt ud etisk. Men kun på dette højeste niveau kunne de to ting kaldes det samme” (s. 25).
I takt med, at Scientology udviklede sig, udviklede den en række kodekser for opførsel i givne situationer. En er Auditorens Kodeks, der består af en række løfter, auditoren skal holde for at opretholde en professionel standard. En anden er Kursuslederens Kodeks, der definerer adfærdsprincipperne for personer, som fører opsyn inden for Scientology Kirken. Der er også Ærens Lov, der er en mere generel række maksimer, der gælder alle menneskelige forhold. Dertil kommer En Scientologs Kodeks, der giver retningslinjer for opførsel mht. opretholdelse af menneskerettigheder og udbredelsen af Scientology i hele verden (Hvad er Scientology?, s. 730-737).
Scientology har sin egen terminologi for opførsel, der er skadelig eller strider mod en moralkodeks, man har antaget. Sådan en adfærd kaldes en overt. En overt, som man skjuler eller benægter, kaldes et withhold. I auditering rettes opmærksomheden inter alia mod overts og withholds, som præclear skal komme til forståelse med.
På et mere generelt plan betragter Scientology godhed som ”konstruktiv overlevelseshandling” (Introduktion til Scientology etik, s. 21). Da konstruktion også kan medføre en vis destruktion, skal førstnævnte opveje sidstnævnte, for at noget kan betragtes som godt. Og omvendt er noget, der er mere destruktivt end konstruktivt, per definition ondt.
Ud fra disse definitioner udlægger Scientology midler, i kraft af hvilke enkeltpersonen kan højne sit moralske niveau progressivt, og således øge overlevelse i hver af de otte dynamikker. ”Etikteknologien” specificerer tolv ”etiske stadier” eller tilstande og giver præcise skridt eller formler, i kraft af hvilke man kan gå fra en tilstand til en højere. På det laveste plan hersker der en forvirringstilstand, hvori der er uorden i stedet for noget produktivt. På det højeste trin er der en magttilstand, hvori kun lidt om overhovedet noget kan true overlevelse. Mellem disse yderpunkter ligger der forskellige andre tilstande i en bestemt orden: forræderi, fjende, tvivl, belastning, ikke-eksistens, fare, nød, normalt virke, overflod og power-skift (Introduktion til Scientology etik, kap. 3 og 4).
Skønt scientologer anvender udtrykket ”etik” med konnotationer, der afviger fra de dominerende i vestlig filosofisk diskurs, er det klart, at en etisk dimension udgør en grundlæggende del af Scientology. Pjecen Vejen til lykke, som Hubbard skrev som en ”ikke-religiøs moralkodeks udelukkende på grundlag af sund fornuft”, er også relevant her. Selvom de 21 forskrifter, der fremsættes i denne pjece, ikke kun er beregnet til scientologer, accepterer scientologer dem som en del af deres moralkodeks. Løsagtighed, mord, tyveri, ulovlige handlinger og at skade en velmenende person er forbudt. At tage vare på sig selv, mådehold, at elske og hjælpe børn, at respektere forældre, at sætte et godt eksempel, at være sanddru, at støtte regeringer, der er af og for folket, at sikre og forbedre miljøet, pålidelighed, at være pligtopfyldende, at være produktiv, at udvikle kompetence, at respektere andres religiøse overbevisninger, at forsøge ikke at gøre mod andre, hvad man ikke ville have dem til at gøre mod en selv, virkeligt at prøve på at behandle andre som man ville ønske, de behandlede en selv, og at opnå succes, bliver alle tilskyndet.
Som praktisk udtryk for sådanne moralprincipper har organer, etableret af Scientology Kirken, været aktive i anti-narkotikakampagner, i rehabilitering af narkomaner og kriminelle, i afskaffelse af analfabetisme og afhjælpning af dårlige undervisningsforhold, i miljøforbedring, i katastrofehjælp og i forsvar for menneskerettighederne.
III.VI. Den sociale og institutionelle dimension
Scientologys trossamfund er struktureret i et hierarki, som svarer til niveauerne, der defineres i Broen til Fuldkommen Frihed. Field-auditorerne og Dianetics rådgivningsgrupperne befinder sig på det laveste trin i dette hierarki. Field-auditorerne kan, enten alene eller som del af en dianetisk rådgivningsgruppe, levere auditering og indledende tjenester op til det trin, deres uddannelse og autorisation tillader dem. For at personer, der er indført i Scientology på denne måde, kan gå videre op ad Broen, bliver de henvist til en nærmere bestemt klasse V Scientology organisation til videre auditering og uddannelse.
Andet lag i hierarkiet udgøres af Scientology missioner. Sådanne missioner er ofte beliggende i egne af verden, hvor Scientology ikke allerede er veletableret. De tilbyder introduktionstjenester i Dianetics og Scientology. Da de ikke har fuld kirkestatus, kan disse missioner ikke uddanne eller ordinere Scientology præster. Det forventes imidlertid, at efterhånden som missioner vokser i størrelse og får flere højtuddannede ledere, vil de til sidst blive rigtige Scientology Kirker (klasse V organisationer).
Tredje lag i hierarkiet udgøres af klasse V organisationer. De har autorisering til at tilbyde auditering og uddannelse op til clear-niveauet. De fører opsyn med field-auditorernes og missionernes aktiviteter, giver grundlæggende præsteuddannelse og fungerer som centre for de typer rituelle og sociale tjenester, der omtaltes i foregående afsnit. Klasse V organisationer er kernen i Scientology Kirkens daglige tjenester.
Der tilbydes mere avanceret auditering og uddannelse i fire kirker i næste højere lag forskellige steder i verden. Personer i disse programmer er typisk intensivt heltidsdeltagere, ofte med forventningen om at blive præster i Scientology Kirken, når de vender tilbage til de lokale Scientology kirker, de kom fra.
Flag Service Organisation i Clearwater i delstaten Florida i USA er endnu et højere lag. På dette religiøse refugium gives avanceret auditering og auditor-uddannelse på de højeste niveauer på flere sprog.
De højeste niveauer i Scientology auditering gives på skibet Freewinds i det Caribiske Hav. Dette skib, der er hjemsted for Scientology Kirkens Flag Ship Service Organisation, er også værtssted for kongresser, seminarer og specialkurser med deltagere fra alle steder i verden.
Scientology Kirkens virke over hele verden styres af kirkerådene i Los Angeles. Den administrerende internationale leder assisteres af elleve seniorledere, der hver forestår bestemte kirkeaktiviteter og -funktioner. Den bureaukratiske struktur i den internationale Scientology Kirke (Church of Scientology International – CSI) minder noget om den katolske kirkes, selvom de forskellige CSI-embedsmænd selvsagt har opgaver, der er specifikke for Scientology, som afspejler de organisatoriske og administrative teorier, som L. Ron Hubbard fremsatte.
Scientology Kirken lægger især vægt på at sikre, at procedurerne, der anvendes i auditering og uddannelse, er fuldstændigt, som Hubbard forskrev. Hans skrifter om Scientology omtales som den hellige skrift. Disse skrifter udfylder således en funktion i analogi med hellige skrifter i andre religioner. Den endelige afgørelse om, hvad der hævdes som ortodoksi og ortopraksis, tages af Religious Technology Center, der blev oprettet af Hubbard til formålet.
I overensstemmelse med deres tro på at være udødelige, spirituelle væsner sværger nogle Scientology kirkemedlemmer evig tjeneste til Scientology og dens målsætninger. Disse personer er medlem af en religiøs orden, der hedder Søorganisationen. De bærer særlige uniformer og lever som regel i fællesskab. Her er igen klare lighedspunkter med religiøse ordener i andre religioner.
III.VII. Den materielle dimension
I lighed med moskéer i islam, kirker i kristendom og templer i buddhisme, hinduisme og jødedom er Scientology kirker typisk markeret med visse religiøse symboler, i særdeleshed med to trekanter som overlapper hinanden og er flettet sammen med bogstavet S, der står for Scientology. Trekanterne symboliserer grundlæggende elementer i Scientology dogmerne. Hjørnerne i den ene trekant står for Affinitet, Realitet og Kommunikation (skrives med C på engelsk), der ifølge Hubbards lære tilsammen giver forståelse. Hjørnerne i den anden trekant står for viden (Knowledge), ansvar (Responsibility) og kontrol (Control), der anses for at være nødvendige på alle livets områder.
Et andet almindeligt Scientology symbol er et særligt kors, der forestiller en sol og ligner korset i kristendommen, men har fire arme mere ud fra korsets center. De otte punkter af Scientology korset repræsenterer de otte dynamikker anført ovenfor. Dette kors er ofte båret af præster i Scientology Kirken.
Andre officielle symboler står for Dianetics, medlemskab af Søorganisationen, opnåelse af opererende thetan-tilstanden og medlemskab af Division 6 (Scientology Kirkens distribueringsafdeling). Brugen af disse og andre registrerede symboler bliver nøje overvåget af Religious Technology Center.
E-Meteret, der beskrives i Scientology udgivelser som en ”religiøs genstand til kirkeskriftemålet”, er en anden del af Scientologys materielle dimension. E-Meteret er et vigtigt apparatur i auditering, der på sin side er en grundlæggende Scientology aktivitet.
En anden del af Scientologys materielle dimension udgøres af dens talrige skrifter, der spænder over bestselleren Dianetics, de mange bind i serien Research and Discovery, Forståelse af E-Meteret, The Background and Ceremonies of the Church of Scientology og fra Vejen til lykke til de næsten 3.000 optagelser af Hubbards foredrag. Hubbards religiøse udgivelser udgør som allerede nævnt Scientologys hellige skrift. Udbredelsen af disse udgivelser betragtes af Scientology Kirken som et middel til at realisere Hubbards endemål, nemlig at føre hele planeten til clear-tilstand.
