Ovenstående observationer kan anskues på baggrund af forskellige definitioner af ”religion”. Tre af disse vil blive brugt her. Den første er en definition skildret af Californiens domstol i Fellowship of Humanity [Menneskeslægtens samfund]. Domstolen skrev:
Religion omfatter ganske enkelt:
(1) en tro, som ikke nødvendigvis henviser til overnaturlige kræfter; (2) en kult, som involverer en social forening, der åbent udtrykker troen; (3) et system af moralske skikke, som stammer direkte fra at være tilhænger af troen; og (4) en organisation inden for kulten bestemt til at overholde troens grundsætninger.
153 Cal.App.2d ved 693 (1957) forsynet med indrykning
A. ”En tro, som ikke nødvendigvis henviser til overnaturlige kræfter.” Domstolen indikerer ikke, hvad slags trosniveau den henviser til, men religion har traditionelt haft at gøre med ”endelige” spørgsmål, såsom for eksempel meningen og formålet med livet, naturen og universets skæbne, om livet fortsætter efter døden osv. Scientology giver en minutiøs, begrebsdannende ramme, inden for hvilken nogle af denne slags spørgsmål tilsyneladende bliver besvaret. Skønt man ikke udtrykkeligt henvender sig til alle spørgsmålene, bliver tilhængernes ængstelse desangående tilsyneladende lindret. Scientology behandler dog meget udtrykkeligt spørgsmålet om død, og på nogenlunde samme måde som neoplatonisme og Christian Science (ved at nægte virkeligheden eller vigtigheden af legemet) og visse orientalske traditioner (reinkarnation i det ene legeme efter det andet). Ligesom andre religioner (buddhisme, konfusianisme, taoisme) anskuer den ikke to eksistensklasser eller -niveauer, naturlig og overnaturlig, men kun én. Den tildeler intet detaljeret begrebsdannende indhold til den ”ottende dynamik” eller det ”Højeste Væsen”, men den lader en plads stå åben for et sådant til forskel for visse forsamlinger, som karakteriseres som religioner af domstolene (Fellowship of Humanity [menneskeslægtens samfund], Washington Ethical Society [Washington etiske forening] (249F.2d 127), Ethical Culture and Secular Humanism [etisk kultur og sekulær humanisme] (Torcaso v. Watkins, fodnote, 367 U.S. 488)).
B. ”En kult, som involverer en social forening, som åbent udtrykker troen.” Hvad betyder ”kult” i denne forbindelse? Oxford engelske ordbog definerer ”kult” som:
1. tilbedelse – 1683.
2. en bestemt form for religiøs tilbedelse, specielt med henvisning til dens ydre ritualer og ceremonier – 1679.
Der udføres ingen forstillelse af tilbedelse i den jødisk-kristne forstand i Scientology kirken. Der er et kapel i alle Scientology faciliteterne, hvor nogle få scientologer samles om søndagen til et foredrag eller for at lytte til bånd vedrørende et eller andet særligt emne. De svargivende tillagde tilsyneladende ikke denne skik større vigtighed i den Scientology verdensorden, de mente heller ikke, at der var tale om konventionel tilbedelse der.
Men Scientology i sin helhed er ”en social forening, som åbent udtrykker troen”, og forskellige sociale sammenkomster (deri inkluderet ritualerne i kapellet) er ”sociale” (i modsætning til individuelle eller en-til-en) aktiviteter. Disse karakteriseres udtrykkeligt som ”tredjedynamik”- (gruppelivs-) begivenheder.
C. ”Et system af moralsk skik som stammer direkte fra at være tilhænger af troen.” Scientology har en udstrakt samling litteratur, der handler om ”etik” – hvilket tilsyneladende er, hvad domstolen henviser til ved moralsk ”skik”. Den har oven i købet ”etik-betjente” til at rådgive de tilhængere, som eventuelt har afveget fra de etiske standarder, gruppen forkynder. (I modsætning til domstolens påstand findes der generelt anerkendte religioner – animisme, visse former for hinduisme osv. – som ikke har en etisk dimension, skønt de i reglen projekterer et (ikke-etisk) adfærds- eller handlingssystem for deres troende, som er rituelt eller forsonende af natur).
D. ”En organisation inden for kulten bestemt til at iagttage troens grundsætninger.” Scientology er intet mindre end en enorm og minutiøst udbygget ”organisation ... bestemt til at iagttage troens grundsætninger”. (Hvis ”kult” betyder ”tilbedelse”, er det svært at se, hvad ”inden for kulten” kan betyde). Alle Scientology installationer har et stort vægkort som opremser spalte efter spalte med kontorer eller funktioner, med både aften- og dagstab i visse tilfælde. (Det er ikke nødvendigvis tilfældet, at alle stillingerne er fyldt på et givent tidspunkt, men tilsyneladende er de fleste det meste af tiden). Denne enorme og tætsluttede organisation eksisterer for at gennemføre Scientologys arbejde, hvilket hovedsageligt består i at rekruttere og uddanne tilhængere til Scientologys skikke. Dog, om skikkene er ”religion” eller ej afgøres ikke af, om de har en organisation til at gennemføre den, men af hvad skikkene per se er, og gennem hvilke slags trossætninger de iagttages eller udbredes, hvilket behandles i ovenstående punkt A.
Definitionen af ”religion”, som bruges så ”enkelt” af domstolen i Fellowship of Humanity, er ikke fuldstændig afgørende for vore formål, da den inkluderer visse elementer (tilbedelse, etik), som ikke findes universelt blandt anerkendte religioner, og den er ikke fuldstændig klar eller internt konsistent i brugen af udtrykkene: Er ”kult” i (2) det samme som ”kult” i (4)? Hvordan er en ”social forening” (2) forskellig fra ”en organisation inden for kulten” (4)? Definitionen specificerer ikke, hvad slags ”overbevisning” er religiøs til forskel for filosofisk, etisk, psykologisk, politisk eller teknologisk, så det synes at være nødvendigt at få yderligere klarificering.
