Scientology har åbenlyse ligheder med buddhisme. Endda i en sådan grad at grundlæggeren L. Ron Hubbard engang spurgte nogle asiatiske buddhistledere, om han kunne være den Metteya, som Buddha havde profeteret om. Buddha, Gautama Siddhartha, havde ved sin død fortalt sine tilhængere, at i fremtiden ville der komme en Buddha, der ville gøre det arbejde færdigt, han havde påbegyndt, og at denne ville blive kaldt Metteya. Om Hubbard vil fuldende den store Siddharthas humane hensigter, kan kun tiden vise. Det er ikke denne artikels formål at besvare det spørgsmål, som Hubbard rejste. Opfyldelse af profetier er imidlertid et andet lighedstræk med andre religioner, store som små.
Den første bog, denne forfatter læste, var Scientology: Tankens grundbegreber. Det første, der umiddelbart slog mig under læsningen, var, hvor meget indholdet lignede shinto-religioner. Især opfattelsen at livet blot er noget tilsyneladende, og at den fysiske verden faktisk er den tilsyneladende verden, der er til for at blive opfattet med sanserne. Dette er meget lig læren fra grundlæggeren af Seicho-no-Ie, mesteren Masaharu Taniguchi. (Mester Taniguchi var en af de fire, som skrev Universets Historie ned for den hellige mester Onisaburo Deguchi af Oomoto, der er en anden japansk shinto-religion). Både Oomoto og Seicho-no-Ie er relativt nye i japansk historie, idet Oomoto startede mod slutningen af sidste århundrede, og Seicho-no-Ie startede i 1920’erne.
I buddhisme udtrykkes den samme idé om ”livets tilsyneladenhed” som ”Shiki soku, Ku soku ze shiki”, hvilket ganske enkelt betyder, at alt, der kan opfattes med de fem sanser, simpelthen er intethed eller tomt. Buddhister hævder også, at menneskets universer kun er manifestationer fra sindet. Selvfølgelig har buddhisme også en meget dybere mening, ligesom Scientology har det.
Andre forklaringer på livet og sindet er også tilsvarende visse shinto-anskuelser som for eksempel den, at minder om oplevelser registreres i en film-lignende hukommelse, hvor hvert billede kopierer begivenheden for personen. Dette har igen ligheder med Seicho-no-Ie. Men et udtryk i Scientology havde min største interesse, nemlig udtrykket theta. Det, der i Yui-itsu shinto-retningen kan være en tilsvarende betegnelse, betyder ”den store livskraft i universet”. Det er også fælles med Hakke shinto-retningen, der stod for de religiøse ydelser til kejserfamilien op til genindførslen af Meiji. Dette samme begreb blev derpå grundlag for nyere shinto-religioner såsom Mahikari, der blomstrede efter krigen.
Forestillingen, om at en person har levet før, er gammel og fuldt accepteret i østens religioner. Scientology teori og praksis baseres på dette begreb, at man er et åndeligt væsen, som Hubbard har kaldt en ”thetan”, og at man kan genkalde tidligere liv, samt at ens tidligere handlinger som åndeligt væsen bestemmer ens situation i nutiden.
Forestillingen, om at en person har levet før, er gammel og fuldt accepteret i østens religioner. Scientology teori og praksis baseres på dette begreb, at man er et åndeligt væsen, som Hubbard har kaldt en ”thetan”, og at man kan genkalde tidligere liv, samt at ens tidligere handlinger som åndeligt væsen bestemmer ens situation i nutiden. Der findes over 180.000 religiøse organisationer i Japan, og jeg mener, at de fleste af disse deler denne opfattelse på en eller anden måde. Dette begreb daterer sig tilbage ikke kun til Buddhas tid, men også til vedaerne der er kilden til de store indiske religioner.
