Tilbedelse er en integreret del af enhver religion, selvom den praksis at tilbede er forskellig fra religion til religion. Det uløselige bånd mellem religion og tilbedelse er indlysende i den sunde fornufts forståelse af tilbedelse som forgudende troskab og engagement. Sådanne markante holdninger og handlinger er klart underforstået i religion, der funktionelt defineres som ”en tilstand med den yderste medfølelse” eller som ”et middel til endelig transformation”. Tilbedelse er rettet mod intense interesser. Tilbedende holdninger og handlinger er endnu mere indlysende i religion, når de defineres substantielt som ”overensstemmelse med den transcendente grund for personlig og social eksistens”. Tilbedelse er rettet mod overmenneskelige kræfter. Med begge definitioners tilgang til religion starter og ender alle religioner i tilbedelse.
Omfanget af holdninger og handlinger omfattet i begrebet tilbedelse strækker sig til hele den aktive side af religion. I dens bredeste omfang omfatter tilbedelse alle ceremonier, ritualer, formaliteter, praksisser, skikke eller tjenester, der opstår inden for en hellig sammenhæng og med et helligt formål. Set i dette lys kan tilbedelse køre registret fra almen festligholdelse til privat selvfordybelse, fra højtidelig højtid til sædvanlige rutiner. Men udtrykket ”tilbedelse” er normalt forbeholdt den bevidste dyrkning af vedvarende religiøse anskuelser, værdier og synspunkter gennem en disciplineret fremgangsmåde. Som sådan involverer tilbedelse hele personen i fastlagte mønstre for guddommelig tjeneste som defineret af en specifik, religiøs tradition. Selvfølgelig er religiøse traditioner forskellige i sig selv mht. genstande, former og lejligheder til tilbedelse afhængig af deres markante forståelse af den guddommelige og den menneskelige virkelighed.
IV.I. Genstanden for tilbedelse i Scientology
I religionernes lange historie har tilbedelsen af genstande omfattet hvad som helst fra overnaturlige væsner til naturlige vartegn, fra usynlige kræfter til heltemodige personer, fra abstrakte principper til konkrete symboler. Men, som historikeren Arnold Toynbee har vist, kan denne tilsyneladende mangfoldighed blandt menneskehedens tilbedelse reduceres til tre genstande eller mål – Naturen, Menneskeheden og en Absolut Virkelighed, som hverken er Natur ej heller Menneskeheden, men er i dem og på samme tid ud over dem.
De fleste religionshistorikere er enige om, at de tidligste former for religion var forankret i tilbedelsen af naturfænomener eller af lokale grupper. Polyteismen i oldtidens verden var lovprisninger af kræfterne og mulighederne i de naturlige omgivelser eller menneskeverdenen. Disse former for tilbedelse er bestemt ikke forsvundet fra Jordens overflade. Men de store ”verdensreligioner” er alle fokuseret på tilbedelse af en Absolut Virkelighed, der transcenderer både naturen og historien.
Denne Absolutte Virkelighed opfattes på meget forskellige måder blandt de forskellige religioner. I almindelighed forstår de vestlige religioner judaisme, kristendom og islam denne Absolutte Virkelighed på det personlige plan. Disse traditioner tilbeder en personlig Virkelighed, som kan kendes og tjenes på en relationel måde. Disse teistiske religioners tilbedelse stiler i sidste instans mod samhørighed med dette personlige Væsen. Som kontrast opfatter de østlige religioner hinduisme, buddhisme og taoisme igen i almindelighed denne Absolutte Virkelighed på det upersonlige plan. Disse traditioner tilbeder en forenende Virkelighed, som kan forstås og opleves på en indre facon. Tilbedelsen i disse monistiske religioner søger i sidste instans en Forening med dette upersonlige Væsen.
Scientology hører klart til blandt de religioner, hvis tilbedelse rettes til en Absolut Virkelighed, der transcenderer den naturlige orden og menneskelige eksistens, mens det støtter og opfylder begge. Som bemærket ovenfor er overlevelse ”gennem et Højeste Væsen” eller ”som Uendelighed” det ultimative mål for det religiøse liv i Scientology. Som vi skal se, er auditering og uddannelse de vigtigste former for tilbedelse i Scientology Kirken. Disse tilbedelsesaktiviteter udstyrer og hjælper scientologen til at overleve og trives på alle otte dynamikker. Disse åndelige øvelser frembringer raske og glade individer, familier og grupper. Men i sidste instans sætter det de enkelte scientologer i stand til at opdage sig selv som åndelige væsner i et åndeligt univers, som i væsentlig grad transcenderer den fysiske krop og den materielle verden.
Som sådan har Scientologys forståelse af Absolut Virkelighed mere til fælles med de mystiske traditioner i Østens religioner end deres teistiske sidestykker i Vesten. Selvom Scientology Kirken resolut bekræfter eksistensen af Gud, har den intet dogme vedrørende Guds natur. Scientologer kan frit symbolisere Gud i enten personlige eller upersonlige udtryk, så længe de bekræfter Guds virkelighed. For det meste tænker de dog på Gud, mindre som et personligt Væsen som kræver personlig andagt og lydighed, end som en åndelig Kraft der opfordrer til individuel udforskning og opdagelse. Gud skal findes indeni snarere end udenfor, gennem individuel erfaring snarere end dogmatiske lærer.
IV.II. Tilbedelsesformer i Scientology
Formerne for tilbedelse er forskellig fra religion til religion, afhængigt af en given religions markante forståelse af det guddommelige og menneskelige realiteter. Men visse brede generaliseringer kan tegnes mellem formerne for tilbedelse i de vestlige og østlige, religiøse traditioner. Ulig vestlige, religiøse traditioner, hvor disciplinerne i tilbedelse er fokuseret på bøn og pris til en personlig Gud, er disciplinerne i tilbedelse i de østlige religioner centreret i meditation og identifikation med et upersonligt Absolut. De tidligere religioner højtideligholder et forhold mellem individet og det Højeste Væsen, hvor sidstnævnte etablerer forbindelsen mellem det sande jeg og ultimativ Virkelighed.
Selvom Scientology er en markant religion med dens egne markante former for tilbedelse, har disse former mere til fælles med de åndelige discipliner i østlige religioner end de åndelige hengivenheder i vestlige trosretninger. Ligesom dets østlige modstykker er tilbedelse i Scientology Kirken en yderst disciplineret og dybt kultiveret proces med selvransagelse og selvudvikling. Disse åndelige øvelser til at øge personlig bevidsthed og evne er bredt opdelt i de to kategorier auditering og uddannelse, de to sider af Scientologys Bro til Fuldkommen Frihed.
Scientology auditering, som har en vis lighed med kristen skrifte og buddhistisk meditation, er en form for åndelig vejledning, der gør det muligt for en person at opdage sin identitet som åndeligt væsen, der har potentialet til uendelig overlevelse.
Scientology auditering, som har en vis lighed med kristen skrifte og buddhistisk meditation, er en form for åndelig vejledning, der gør det muligt for en person at opdage sin identitet som åndeligt væsen, der har potentialet til uendelig overlevelse. Auditering klassificeres fra meget enkle til mere dybtgående, religiøse oplevelser, i takt med man kommer højere og højere op på Broen. Scientologer tror, at de højeste niveauer af åndelig bevidsthed og evne kun kan opnås ved at gå op igennem gradinddelte auditeringsniveauer. De lavere auditeringsniveauer fører til den åndelige tilstand ”clear”, hvor en person er frigjort til at leve et fornuftigt og produktivt liv, mens de højere auditeringsniveauer kendt som ”opererende thetan”-niveauer bidrager til thetanens evne til direkte at påvirke liv, materie, energi, rum og tid.
Scientology uddannelse, som er i stil med studier af skrifter og religiøs undervisning i judaismen og kristendommen såvel som i hinduisme og buddhisme, øger den frihed, der er opnået gennem åndelig auditering, gennem viden opnået gennem religiøs uddannelse. Den brede rækkevidde for uddannelse i Scientology er opdelt i adskillige kurser, der rangerer fra kurser på lavere niveauer, som underviser i grundlæggende principper, til kurser på øvre niveauer, der dækker Dianetics og Scientologys samlede filosofiske og tekniske materialer. I den henseende tilbyder uddannelsen fuldt ud lige så megen åndelig indsigt som auditering. Udøvelsen af tro for scientologer er ganske rigtigt sammensat af lige dele auditering og uddannelse i Scientologys principper og teknologi. En person kan ikke opnå fuld åndelig bevidsthed og selvstændiggørelse uden at rejse op ad begge sider af Broen til Fuldkommen Frihed.
Selvom de primære former for tilbedelse i alle religioner er rettet mod hellige genstande og er udtryk for åndelige oplevelser, er der andre ritualer, der vanemæssigt udføres i sammenhængens og tilbedelsens ånd. Principielle blandt disse andre praksisser er overgangsritualer, som markerer de store øjeblikke med overgang og forvandling i individuelle og fælles liv. Hver religion har sine festligholdelser af den troendes livscyklus og af traditionens hellige historie, og Scientology er ingen undtagelse. Scientology Kirker fejrer regelmæssigt ritualer i navngivning, bryllup og begravelse ifølge ceremonier i Scientology, såvel som en hyldest til de hellige dage i deres tros hellige historie og almindeligt liv.
IV.III. Anledningerne til tilbedelse i Scientology
I historien om religioner kan tilbedelse forekomme ved enten private eller offentlige anledninger. Tilbedelse er ikke begrænset til de formelle ceremonier og fælles festligheder i en samlet religiøs gruppe. Privat tilbedelse findes ofte i hjemmet, hvor det er afhængigt af faste tidspunkter (såsom måltider eller når man står op eller går i seng). De daglige kristne andagter, jødens rituelle velsignelser, muslimens daglige bønner, hinduens ceremonielle messen og buddhistens siddende meditation er alle autentiske udtryk for tilbedelse, selvom den udøves privat i ens hjem eller endog i ensomheden i ens sind. Men tilbedelse er også en offentlig begivenhed, uanset om den udføres sammen med andre eller blot i andres selskab. Fællestilbedelse er normen for offentlig tilbedelse i Vestens teistiske religioner. Folkets ord præsenteres for Gud i formaliserede bønner og lovord, og Guds ord forkyndes til gengæld til folket i skrifter og kommentarer. Mønstret i offentlig tilbedelse er noget anderledes i Østens monistiske religioner. Der er ganske vist mange detaljerede ceremonier og festivaler, der fejres på en kollektiv måde. Men individuelle tilbedere samles typisk i offentlige helligdomme, hvor hver tilbeder messer og medvirker i det foreskrevne rituals udtalelser og fagter som en personlig andagt. I begge mønstre for offentlig tilbedelse er lovprisningen af tilbedelse afhængig af en klasse eksperter, der mestrer midlerne og betydningen af tilbedelse.
I lighed med andre religioner kan tilbedelse i Scientology Kirken finde sted ved private såvel som offentlige begivenheder. Auditering kan finde sted i rolige, stille rammer såsom hjemme. Men under sådanne omstændigheder overvåges det af en højt uddannet case supervisor gennem brug af en løbende, skriftlig optegnelse af auditeringssessionerne. Størstedelen af auditering finder sted i kirkens lokaler, hvor der er specielt udstyrede rum til dette formål, og hvor assistancen fra case supervisorer og andre er lige ved hånden til at hjælpe med skemalægningen og administrationen af disse religiøse tjenester. Med den begrænsede undtagelse af brevkurser udformet til at guide en gennem Dianetics og Scientologys grundlæggende bøger foretages al formel uddannelse i kirkens lokaler under uddannede kursusledere. Auditering på nogle af de øvre niveauer, ”OT”-niveauerne, laves som ”solo-auditering”. I dette tilfælde følger en scientolog præcise instruktioner, idet han auditerer sig selv alene både som auditor og den person, der modtager auditeringen. Men solo-auditering gøres kun under en Avanceret Organisations eller Flag Service Organisations beskyttelse, hvor de skrevne optegnelser af auditeringssessionerne rutinemæssigt gennemses af case supervisorer for at sikre, at auditeringen overholder relevante skrifter, og at de forventede åndelige gevinster bliver opnået. Selvom både auditering og uddannelse har tendens til at være personlige snarere end gruppediscipliner i tilbedelse i Scientology, er det ikke mere usædvanligt end en buddhist, der praktiserer meditation i et buddhistisk center under ledelse af en åndelig mester, eller den rabbinerstuderende, der studerer Toraen på en yeshiva under en lærd i Talmud.
I enhver beregning af tilfælde af tilbedelse – uanset om tilbedelsen er privat eller offentlig, alene eller fælles – spiller tilbedelsescentret en uundværlig rolle i enhver religion. Sådanne tilbedelsescentre går under anderledes navne og viser anderledes arkitekturer. Kirker, synagoger, moskéer, templer, ashrams, helligdomme har sit eget markante udseende og sin egen atmosfære. Men deres religiøse formål og funktioner er omtrent ens. Disse ”steder til tilbedelse” tilvejebringer de hellige omgivelser, hvori de ”guddommelige tjenester”, der er passende for en given religion, regelmæssigt forrettes. Ligesom enhver religion har Scientology kirker sine egne markante atmosfærer. Men de er centrene for både offentlige og private tilbedelsestjenester.
IV.IV. Konklusion
Grundet min faglige uddannelse og den akademiske forskning opsummeret ovenfor er jeg overbevist om, at Scientology er en gruppe, der tilbeder. Som det sig hør og bør for en ny religion, er Scientology Kirkens former for tilbedelse markant i overensstemmelse med sin karakteristiske forståelse af det guddommelige og af menneskelige realiteter. Men i lighed med andre religiøse traditioner har Scientologys tilbedelse til hensigt at uddybe den åndelige bevidsthed og udvikle den enkeltes åndelige evner, familien, samfundet og i sidste ende verden.
Lonnie D. Kliever
26. september 1994
