Fra midten af det nuværende århundrede har vestlige samfund set en fornyet interesse i mangfoldigheden i udtryk af religiøse fænomener. Sådan interesse er på grund af:
- fremkomsten eller udviklingen af nye religioner, især i de Forenede Stater (såsom the International Society for Krishna Consciousness, Scientology Kirken, the Mission of Divine Light);
- allerede eksisterende religioners udbredelse til nye geografiske områder (såsom visse østlige religioner i Amerika og Europa; pinsebevægelsen, Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige og Jehovas Vidner fra de Forenede Stater, i Sydamerika og Europa; Santeria fra Cuba til de Forenede Stater og lande i Centralamerika; og Umbanda fra Brasilien til Uruguay, Paraguay, Argentina, Chile og i mindre omfang de Forenede Stater og Europa);
- ”genopblomstringerne” af de etablerede religioner (som i de karismatiske reformationer indenfor evangelismen og katolicismen, fremkomsten af spiritualistiske katolske grupper osv.) og
- fremkomsten af en uensartet, decentraliseret åndelig subkultur (indbefattet det der har fået navnet New Age).
Interessen i religiøs mangfoldighed genoplivede gamle diskussioner indenfor samfundsvidenskaberne, som resulterede i mere akkurate definitioner på religiøse fænomener. Forskellige grupper af sociologer har opteret for forskellige typer definitioner, som ofte svarer til deres umiddelbare teoretiske interesser.
Disse forskellige typer definitioner omfatter:
Faktiske definitioner på religion som forsøger at beskrive ”indefra” eller i form af den indre betydning;
sammenlignelige definitioner på religion som griber den an gennem skelnen fra andre betydningssystemer;
funktionelle definitioner på religion som karakteriserer den udtrykt i dens konsekvenser for andre sfærer i socialt og personligt liv;
analytiske definitioner på religion som karakteriserer den gennem de forskellige aspekter, som religiøse fænomener omfatter;
emiske definitioner på religion som betragter de fænomener, medlemmerne af gruppen eller dets institutioner betragter som værende religiøse.
Set ud fra samfundsvidenskabernes synspunkt kræver opgaven at fastslå, om en samling trossætninger og praksisser udgør en religion, at man i den nuværende diskussion af disse discipliner lægger vel mærke til mangfoldigheden på definitioner på religion.
På de følgende sider har vi i sinde at fastslå, om Scientology udgør en religion, idet de forskellige definitioner, som samfundsvidenskaberne for tiden arbejder med, tages i betragtning.
