SOCIAL FORANDRING
og
NYE RELIGIØSE BEVÆGELSER

Ud over den fjendtlighed, der er blevet stimuleret af den kendsgerning, at en religion er ”ny” (i samfund hvor den fremherskende generelle antagelse er, at religion nødvendigvis er ”gammel”), er det udvalg af moderne og nye religioner sådan, at hver af dem kan angribes for nogle specifikke træk for sig selv. Sådanne anklager kan afvige til et punkt med ren inkonsekvens. Mens nogle nye religioner, som opfordrer deres medlemmer til at involvere sig i etablerede dagligdags aktiviteter, tiltrækker kritik, for de siges at virke til ”at infiltrere” større sociale institutioner og virksomheder, bliver andre grupper, der praktiserer kommunitarisme, fordømt for deres separate samfundslivsstil og for at tage folk ud af det etablerede samfund. Nogle er skældt ud for deres hedonistiske orientering og deres eftergivende holdninger til seksualitet samt brug af stoffer; andre får ikke mindre fjendtlig fordømmelse for at få unge mennesker til at opretholde en meget asketisk måde at leve på. I en tid, hvor en bred vifte af sociale kræfter stimulerer opløsningen af den moderne familie, er det nye religioner, der ofte udpeges til at stå over for anklagen, at de ”splitter familier”. Den slags anklager bliver bestandigt rettet mod nye bevægelser måske uden større berettigelse, end når lignende anklager blev gjort imod munkesamfunds-bevægelser i tidligere århundreder.