Jeg er blevet bedt om at kommentere Søorgen (organisationen) som en religiøs orden inden for den bredere religion Scientology Kirken. Baseret på mine år med forskning og erfaring med Scientology tager jeg det som noget givet, herunder af årsager beskrevet nedenfor, at Scientology Kirken er en ægte religion, der omfatter et trossystem, religiøse udøvelser herunder ritualer og regler for opførsel, og et identificérbart samfund af troende, som tilslutter sig og fastholdes af de overbevisninger og religiøse udøvelser.
... tager jeg det som noget givet ... at Scientology Kirken er en ægte religion, der omfatter et trossystem, religiøse udøvelser herunder ritualer og regler for opførsel ...
A. Religiøse ordener, øst og vest
i. Buddhistiske munkeordener
Før jeg kan diskutere Søorgen som en religiøs orden, er det imidlertid nødvendigt først at diskutere religiøse ordener, øst og vest, så vi kan få et perspektiv på natur og funktion af disse religiøse institutioner inden for religion i almindelighed. Der er to grundlæggende paradigmer af religiøse ordener i historien. Først er der ordenen af munke og nonner (Pali bhikkuerne og bhikkhunis) grundlagt af Gautama Buddha (ca. 563-483 f.v.t.) i kølvandet på hans oplysning eller vækkelse (bodhi). Buddhas første fællesskab af troende (sangha) bestod først kun af munke, så nonner og til sidst lægtilhængere. Formålet med de religiøse ordener dengang som nu er at bevare, beskytte og fremme Buddhas lære og at udbrede den over hele verden.
Buddha kaldte sin religion ”disciplin af sandheden” (Pali Dhamma Vinaya), og hans klosterregler for mænd og kvinder er nøjagtigt det, en disciplin af sandheden. Hovedformålet med den buddhistiske religion og det centrale formål for de religiøse ordener er at dyrke den søgen efter at opnå frigørelse (moksha) fra fysisk, emotionel og åndelig smerte for alle sansende væsner. Buddha underviste i De Fire Ædle Sandheder, der fører til Den Ædle Otteleddede Vej. De fire sandheder er (1) hele livet er betinget af smerte og/eller elendighed (dukka), (2) denne lidelse er forårsaget af begæret (tanha), ønske om onde ting eller et umådeligt stort begær efter gode ting (3) det er muligt at blive frigjort fra denne lidelse, og (4) vejen til frigørelse er Den Ædle Otteleddede Vej. Den Otteleddede Vej består i at udvikle og opretholde (1) ret viden, (2) ret holdning eller perspektiv, (3) ret tale eller sandfærdighed, (4) ret handling, (5) ret levevis eller levebrød, (6) ret bestræbelse, (7) ret koncentration/fordybelse og (8) ret besindelse/opførsel i alle situationer. Hvis man følger disse Sandheder og Den Otteleddede Vej, så kan man opnå tilstanden nirvana, et udtryk det er svært at oversætte, men omfatter idéer som en integreret individualitet, fred i sindet, lyksalighed og i sidste ende total frigørelse fra denne cyklus af samsara, fødsel og genfødsel i tid og rum.
Som med de vestlige munkesamfunds kodekser udviklede Buddha reglerne, protokoller, kodekser for opførsel og straf på et sag til sag-grundlag. Den første buddhistiske klosterkodeks, Patimokkha, indeholdt 227 forskrifter eller regler for mænd og 331 for kvinder. Den er indeholdt i Vinaya Pitaka (”Kurven med Disciplin”), den første af Tripatakas (”Tre Kurve”), der udgør den pali-buddhistiske kanon af skrifter. Denne kodeks, der først blev udviklet inden for Theravada-traditionen, blev senere modellen for alle efterfølgende kodekser i Mahayana-traditioner i Tibet, Kina, Korea og Japan.
Buddhistmunke aflægger løfter om at leve et liv med nøjsomhed og beskedenhed, at messe og at meditere i adskillige timer om dagen. Specifikt lover de at opgive 10 aktiviteter, der ville forhindre dem i at opfylde Den Otteleddede Vej: (1) dræbe med hensigt, (2) at stjæle, (3) seksuelle forhold, (4) at lyve, (5) at tage berusende midler af nogen som helst slags, (6) sang, dans, spille musik (i verdslig sammenhæng), (7) at bruge parfume eller bære kropsudsmykning, (8) at sidde på troner eller ligge på pyntede senge, (9) at spise efter midt på dagen (tiden varierer i andre traditioner) og (10) håndtering af guld eller penge. Mahayana buddhistmunke og -nonner aflægger også ”Bodhisattva-løftet,” de lover ud af medfølelse at redde alle lidende, sansende væsner, skønt de måske er utallige, og anstrengelsen for at redde dem vil tage milliarder af år.
Den strenge disciplin i klostret bevarer harmoni i samfundet, så Buddhas lære kan holdes højt i det indre og autentisk føres til lægfolk udenfor. Ligeledes er der strenge regler for opførsel i forhold til lægfolk og offentligheden. Munke og nonner er bannerførere for den buddhistiske religion.
Forudgående og efterfølgende ordination undergår buddhistmunke og -nonner intensiv uddannelse med hensyn til alle aspekter af Buddhas lære, klostersamfundets kodeks såvel som psykologisk, filosofisk og metafysisk indlæring. Sidstnævnte er specielt omfattende i tibetansk buddhisme. Reglerne for klosterlivet er altomfattende. De styrer hvordan og hvor, man skal sove, hvilke klæder man skal bære, og hvad de skal være lavet af, hvordan man skal opføre sig både inden for og uden for klostret, hvilke slags medicin man skal bruge, og hvordan man bruger dem, hvordan man søger almisser, og hvilken straf skal udmåles for at bryde klosterreglerne.
I theravada-buddhisme er der to typer af regelbrud. Den første kaldet parajika (Pali ”nederlag”) er alvorlig. Den omfatter (1) tilsigtet mord, (2) samleje, (3) tyveri og (4) at påstå en højere grad af oplysning, end hvad man virkelig har opnået. Det sidste forbud viser, at munke har grader af meditation og oplysning, som de tilstræber, og som de er forpligtede til at være fuldkommen sandfærdige angående. Nonner har fire flere parajikas at undgå, for det meste at gøre med seksuelle forhold. Skulle en person engagere sig i disse, ville den person blive ”slået ud” fra sanghaen permanent, og denne er nødt til at vente i det mindste indtil næste livstid med at genoptage vejen til oplysning. Thannissaro Bikkhu, Bhikkhu Patimokkha/The Bhikkhus Code of Discipline, s. 2-6.
Den anden type brud kaldes sanghadisesa (Pali ”fællesskabs-forseelse”). Det omfatter en bred vifte af mindre seksuelle afvigelser, falske anklager mod andre munke eller nonner og at opildne til splittelse. Under denne kategori sidder samfundet til doms over synderen og afhængigt af sagen enten påtvinger en bod for forbedring eller ekskluderer en synder, der har gentagne overtrædelser. Procedurereglerne er meget omfattende. De typer af overtrædelser omfatter seksuelle anliggender (onani, samleje mens under munkesamfundets løfter, at bede om personlige almisser til sig selv eller andre), at bygge en meditationshytte med private bidrag og uden godkendelse af sangha, afgive falsk vidnesbyrd mod en anden munk eller nonne og anstifte eller støtte en splittelse inden for samfundet. Ibid., s. 3-4, nr. 10. Der er adskillige håndbøger og kommentarer, der har at gøre med alle typer af afvigelser og afhjælpninger.
Der er også procedurer og bestemmelser for munke, der ganske enkelt ønsker at forlade den religiøse orden, mens de opretholder åndeligt harmoniske relationer med sangha. Det er almindeligt for unge mænd og kvinder i theravada-traditionen at blive munke eller nonner i en periode på en måned eller mere og så gå ud og genoptage deres liv i den verdslige verden. Den periode, de bruger i kloster, giver dem ”fodfæste” på frigørelse og oplysning for deres senere liv. De tager fra klostret på en regulær og ordentlig måde, der respekterer idealerne for religionen.
Buddhistmunke og -nonner lever i omhyggeligt bevogtede områder. Der er portaler for at komme ind og ud. Som med kristne munke og nonner skal et medlem søge en overordnet om tilladelse til at forlade klostret og er forpligtet til at melde sin ankomst, når han kommer tilbage. Som det fremgår fra Bikkhus’ disciplinkodeks, er ethvert aspekt af livet – bolig, studieperioder og meditation, mad, tøj, måder at tigge på, kontakt med nonner og lægfolk, mad, medicin osv. – nøje overvåget og styret. Skulle et medlem flygte under uheldige omstændigheder – uanset om der er begået en alvorlig krænkelse som i afsnit 14 og 15 ovenfor, eller ganske enkelt forsvinder på en ikke-kontrolleret måde – ville de andre munke og nonner søge at bringe dem tilbage for at rette sagen ud på en kanonisk måde. Årsagen er enkel for den troende: Ganske enkelt at ”stikke af” ville være at udsætte sig selv for den frygtelige tilstand at give afkald på moksha i denne livstid.
Buddhistiske klostre får indkomst på forskellige måder. Mange penge kommer ind gennem almisser. Mange får betydelig indkomst fra begravelser og mindesteder og andre ritualer til ære for forfædre. Nogle frembringer rosenkranse og andre hellige genstande såsom små statuer af Buddha, røgelseskar, bønneflag og andre hellige redskaber til salg for de troende. Japanske klostre producerer også te og andre produkter til at understøtte deres måde at leve på. Men næsten alle klostre i alle traditioner er dybt involveret i at kopiere eller trykke deres skrifter til deres eget brug eller til at blive solgt til andre munkesamfund eller til fromme udenforstående.
Hvad der er vigtigt, er dog at se, at munke og nonner i religiøse ordener ser alle aspekter af deres liv som bidragende til deres mission for at opnå frigørelse fra begær for sig selv og bevarelse af idealet for oplysning for lægmand i almindelighed.
Hvad der er vigtigt, er dog at se, at munke og nonner i religiøse ordener ser alle aspekter af deres liv som bidragende til deres mission for at opnå frigørelse fra begær for sig selv og bevarelse af idealet for oplysning for lægmand i almindelighed. Selv ydmyge opgaver – såsom at luge haven, bage brød, feje klostrets stier, rengøring af latriner – er forstået på en religiøs måde. Disse almindelige pligter bidrager til, at munkene kan udvikle en holdning af ydmyghed, beskedenhed og lydighed, uden hvilke deres fremgang i de forskellige stadier af meditation, der fører til oplysning samt udbredelse af det buddhistiske ideal, ville blive forringet eller hindret.
ii. Kristne religiøse munkeordener
Kristne religiøse munkeordener udviklede sig fra det religiøse ønske om at efterligne livet for Jesus Kristus. Måden, de efterlignede det på, tog en særlig asketisk retning i slutningen af det 3. århundrede og derefter. Munke i øvre Egypten søgte at efterligne Jesu ophold i ørkenen (Matthæus 4:1-11, Markus 13:12-13, Lukas 4:1-13), hvor han fastede, bad og led og overvandt fristelser fra Satan. De første munke og nonner forbundet med dem kaldtes eremitter (fra græsk eremos ”ørken”), der levede et liv med cølibat, faste, bøn og meditation i afsidesliggende huler og kun mødtes for at fejre nadver om søndagen. Skt. Antonius fra Egypten (ca. 251-356) er forbilledet for den eremitiske munk.
I anden fase begyndte munke og nonner i adskilte klostre at leve sammen. Denne form for klosterlivets religiøse ordener blev på engelsk kaldt cenobitic (fra græsk koinos ”fælles” + bios ”liv”) og beskriver dem, der kom sammen for at dele et fælles liv i efterligning både af Jesus med sine disciple og af den tidlige kristne kirke, hvis medlemmer delte alle ting, inklusive deres ejendele (Apostlenes gerninger 4:32). Snart udviklede de munke og nonner, der levede sammen, regler, der formede mønstret i deres fælles liv. De samledes i almindelige klostre under åndelig overvågning af en abbed eller abbedisse. De første kendte klosterregler blev formuleret af Skt. Pachomius af Egypten (ca. 292-348). Han blev besøgt af Skt. Basilios af Caesarea i Kappadokien (330-379), som antog Pachomius’ klosterregler for sit Asetikon, mønsterregel for Østens kristendom til i dag. Basilios’ regel blev derefter et mønster for Benedikts regel formuleret af Skt. Benedikt af Nursia i Italien (480-547). Benedikts regel blev derefter forbilledet for alle efterfølgende regler for religiøse ordener og religiøse samfund i den vestlige kristendom. Skt. Pachomius’ regel er stadig fuldt ud i kraft og efterlevet af de koptiske munke i det hvide kloster i Egypten, de ældste i hele den kristne verden og andre koptiske klostre i andre lande. Basilios’ regel er også fuldt ud i kraft i klostrene på Athosbjerget i Grækenland og over hele den ortodokse verden. Det samme gælder for Benedikts regel, der bliver efterlevet direkte af benediktinere over hele verden og indirekte af mange katolske religiøse ordener, hvis regler var modelleret efter dem af Skt. Benedikt.
Der var forskellige typer af klostersamfund. Nogle var adskilte ved køn. Nogle har både personer af begge køn, der levede i separate faciliteter, men som mødtes til specielle helligdage og festligheder. Andre havde fløje for munke, nonner og gifte medlemmer. Et eksempel på det sidste er det keltiske kristne munkevæsen, som var fremherskende i Irland, Wales, Skotland og Bretagne indtil synoden i Cashel i 1172.
Benedikts regel kan opsummeres i vendingen Ora ett labora (”bed og arbejd!”). Reglen kræver medlemmer at aflægge løfter om kyskhed, lydighed (til abbed eller abbedisse) og (personlig) fattigdom. Den omhandler alle aspekter af klostersamfundets liv: tøj, mad, søvn, bøn og sang, ordination, hverv i klostret (abbed/abbedisse, forstander, dekaner, vinkyper osv.), korrektion af fejl og ekskommunikation osv. Disse regler ligner meget buddhistiske klosterregler. Ikke alle kristne, religiøse ordener eller samfund aflægger den samme type løfter, men alle forpligter sig til reglerne for bøn, meditation, faste og opførsel. Jesuiterordenen, almindeligt kendt som jesuitterne, aflægger de tre løfter om fattigdom, kyskhed og lydighed og også et fjerde løfte om at gå hvor som helst ud i verden, som paven vælger at sende dem.
Under overskriften ora (”bede!”) skal benediktinermunke og nonner fremsige eller synge tidebønner (Matutin, Laudes, Terts, Sext, Non, Vesper og Completorium) i overensstemmelse med Salmernes Bog 119:164: ”Syv gange daglig priser jeg dig for dine retfærdige bud.” Se Benedikts regel, kapitel 16, s. 31. Disse bønner er ledsaget af perioder med meditation på temaer fra Bibelen og åndelige skrifter. Munke og nonner forventes også at studere ikke kun Bibelen, men andre frie kunster og filosofi, som vil forbedre deres teologiske viden og fromme liv. Denne type studium er meget nøje parallel med buddhismen.
Under overskriften labora (”arbejd!”) engagerer munke og nonner sig i både hårde fysiske og mentale anstrengelser som discipliner, der bidrager til det åndelige liv (Regel, kapitel 46). I den første rang var kopiering, indbinding og overførelse af tekster fra Bibelen, teologiske og filosofiske skrifter, der støtter i forståelse og fortolkning af Bibelen, og Reglen i sig selv. En af de håndkopierede kodekser af den græske Septuaginta Bibel kaldes Codex Sinaiticus (dato: ca. 350) blev produceret i et kloster i Østen, sandsynligvis Caesarea i det gamle Palæstina, og bevaret i Katharinaklostret ved Sinaibjerget. Så vidt vi ved, havde næsten alle kodekser, oversættelser og eksemplarer af Bibelen monastisk herkomst. I dag holder religiøse ordener stram kontrol over alle publikationer, som handler om deres regel, teologi og anden lære specifik for ordenen. Alle officielle religiøse publikationer skal indeholde en kirkelig nihil obstat (”Intet står i vejen” for at skriftet kan blive udgivet) og et imprimatur (”Det må trykkes”) officielt udstedt af den abbed, abbedisse eller andet overhoved af den religiøse orden. På samme måde med alle officielle religiøse udgivelser som så overvåges og styres enten af biskoppen i et stift eller konference for biskopper eller den romerskkatolske pave i Rom eller den ortodokse økumeniske patriark i Istanbul (Konstantinopel). En hyldet monastisk presse, som trykker religiøse afhandlinger af benediktinermunke, er i dag St. Meinrad Abbey Press, en underordnet institution af St. Meinrad Abbey i St. Meinrad, Indiana. St. Meinrad Press, der ligesom trykkerier af andre religiøse ordener, beskæftiger medlemmer af den orden, som ikke modtager løn, og udenforstående med speciel ekspertise som er betalt i henhold til gængse løntariffer.
I middelalderen brugte munke- og nonne-klostre endeløse timer på at skabe illustrerede manuskripter af Bibelen, massive gobeliner der viser dramatiske bibelske scener og designs for skulpturer og blyindfattede ruder, der pryder utallige katedraler fra Sicilien til England. Som eksempler på det behøver man kun at nævne Book of Kells, der nu har til huse i manuskriptsamlingen på Trinity College, Dublin; Bibelens brogede billede, der viser typologiske scener fra det Gamle Testamente pegende på det Nye Testamente, som har til huse i Burrell samling, Glasgow, Skotland, og Chartres katedral. For analfabetiske borgere på den tid var disse billeder, som adskillige historikere for religiøs kunst har beskrevet dem, ”Bibelen i sten, på Pergament og i Farvet Glas”. Denne type aktivitet ser ud som ”arbejde” i den verdslige betydning af udtrykket, men for den fromme munk eller nonne var dette helligt arbejde, og lige så meget en del af Opus Dei eller ”Guds værk” for at bruge Skt. Benedikts vending som at messe tidebønner eller bede og meditere.
Klosterlivet omfattede og omfatter stadig at passe marker, avle forskellige variationer af dyr, arbejde med møller ved vandløb og floder til gavn for klostret og de omkringliggende læg-bønder, udvikle nye typer af plove og landbrugsmaskiner, lave messedragter (messehagel, dalmatica osv.) og hellige kar (kalke, patener, røgelseskar osv.) til religiøse ceremonier, og lave religiøse genstande såsom ikoner, billeder, rosenkranse og krucifikser. Denne form for arbejde blev og er set som en uadskillelig del af hver munks eller nonnes fulde åndelige liv.
Som med det buddhistiske munkesamfunds kodekser har Benedikts regel detaljerede trin til disciplinering og ekskommunikation eller tilbagetagelse af vildfarende munke og nonner, der har fjernet sig fra reglerne for ordenen. Benedikts regel, kapitel 23-28, s. 36-39. Straffe omfatter at knæle med udstrakte arme i lange perioder, tavshed, ydmygelse ved selvpiskning eller bære en bodsskjorte, måltider alene, fysisk disciplin, og som en sidste udvej direkte eksklusion, men omsorg for den vildfarnes sjæl holdes øverst ifølge forskrifter, der findes i det Nye Testamente. Et bandlyst medlem forstås som en, der giver afkald på frelse og risikerer ilden i det evige helvede. Medlemmer, der omgås et bandlyst medlem uden instruktion fra abbed eller abbedisse, er tilbøjelige til at modtage den samme straf. Ibid. kapitel 26, s. 38. Disciplineringen finder sted under ”kapitlet”, der traditionelt holdes i kapitelhuse. De kaldes ”kapitler”, fordi de samlinger, der overvåger klostrets orden og regulerer adfærden deri, begyndte med oplæsning af et kapitel fra ordenens regel. Under kapitlet ordner munke eller nonner, anliggender i det daglige liv i klostret, herunder offentlig bekendelse af synder og overtrædelser mod reglen. Syndende medlemmer blev som regel ført til særlige tilsynsførende udvalg af andre munke eller nonner, der afgør hvilken slags disciplin eller straf, der er passende for forseelsen.
Som i buddhisme kan medlemmer af kristne klostre og religiøse ordener forlade ordenen på berettigede og harmoniske måder. Da romerskkatolske munke og klosterbrødre aflægger højtidelige, modsat almindelige eller midlertidige løfter, skal de først opnå, hvad der kaldes en dispensation (fra deres løfter) fra selve Vatikanet. De vedligeholder deres gode forbindelse med den officielle kirke forudsat, at de overholder korrekte procedurer ved udgang, venter til dispensation er endeligt afklaret ifølge kanoniske bestemmelser, og ikke lader hånt om deres moderkirke. Hvis de undlader at opfylde disse leveregler, er de tilbøjelige til at få påtale, interdikt (udelukkelse fra alle sakramenter såsom ægteskab, forsoning [skrifte], nadver og salvelse) og/eller ekskommunikation, en total adskillelse fra kirken og dens fællesskab.
B. Søorganisationen
Søorganisationen eller ”Søorgen” af Scientology Kirken havde sin oprindelse blandt den lille gruppe af scientologer, der ledsagede Scientologys grundlægger, L. Ron Hubbard (1911-1986), på hans længerevarende sørejser, der begyndte i 1967. Det var under disse rejser, at Hubbard påtog sig at udvikle de åndeligt avancerede opererende thetan(OT)-niveauer af auditeringsprocesser. Disse dybt engagerede scientologer, der var vidne til Hubbards religiøse arbejde, dannede Søorganisationen ved at afgive løfter om tjeneste i en milliard år for at tilkendegive deres engagement i Scientology Kirken og dens mission. Løftet om en milliard år for et medlem af Søorganisationen er næsten nøjagtigt tilsvarende det løfte om uendelig medfølelse for den, der påtager sig at blive en Bodhisattva i Mahayana buddhisme: ”Bodhisattvaen beslutter: Jeg påtager mig selv byrden af al lidelse ... Jeg må redde alle disse [sansende] væsner fra strømmen af Samsara [genfødselscyklussen der stammer fra at udføre dårlige handlinger] ... jeg er fast besluttet på at overholde dette i hver tilstand af elendighed for utallige evigheder; og således vil jeg hjælpe alle væsner til frihed, i alle tilstande af elendighed, som kan findes i ethvert verdenssystem overhovedet.” Citeret fra Edward Conze red., Buddhist Texts through the Ages (New York: Harper & Row, 1954), s. 131. Denne tekst er i overensstemmelse med Scientologys tro, at ikke kun hvad angår kosmologi (mange universer eller galakser), men også i form af Søorganisationens løfte (i utallige evigheder) såvel som det ultimative åndelige mål (frihed).
Dette mønster i historien om Scientology Kirken er en parallel til dannelsen af det første munkesamfund sangha omkring Gautama Buddha, de første munke der fulgte Skt. Benedikt, og det første jesuittersamfund dannet rundt om Skt. Ignatius af Loyola (1491-1547). Religiøse ordener påtager sig selv at følge læren i deres religioner på eksemplarisk måde. Som dominikanerne og franciskanerne udtrykker det, de valgte den rute, der fører til perfektion.
Medlemmer af Søorganisationen forpligter sig helhjertet og evigt til at opfylde Scientologys trosbekendelse: At opretholde menneskerettighederne inklusive deres åndelige ret til fornuft og til at bekræfte den grundlæggende godhed hos menneskeheden og det altoverskyggende mål for overlevelse, som er nøje forbundet med frelse af ånden.
Medlemmer af Søorganisationen forpligter sig helhjertet og evigt til at opfylde Scientologys trosbekendelse: At opretholde menneskerettighederne inklusive deres åndelige ret til fornuft og til at bekræfte den grundlæggende godhed hos menneskeheden og det altoverskyggende mål for overlevelse, som er nøje forbundet med frelse af ånden. Se Scientologys trosbekendelse. Vejen til overlevelse er først at cleare planeten for alle engrammer, de negative påvirkninger og skader i folks liv der kæmper mod overlevelse, og at hæve så mange mennesker som muligt til deres fulde åndelige potentiale, en tilstand som scientologer kalder opererende thetan (OT), en der behersker materie, energi, rum og tid.
Udtrykket ”overlevelse” inden for Scientology religionen svarer til den komparative teologiske idé, som buddhister kalder moksha eller ”frigørelse”, og til hvad kristne kalder ”frelse” eller ”forløsning”. For scientologer udspiller overlevelse sig på niveauerne af de Otte Dynamikker: (1) tilskyndelsen til selv at eksistere som en person, (2) tilskyndelsen til sex og familie, (3) tilskyndelsen til eksistens i bredere sociale grupper, (4) tilskyndelsen til eksistens som menneskeheden i sig selv og ikke bare som en gruppe eller nationalitet, (5) tilskyndelsen til at eksistere som en del af dyreriget og ikke bare som en slægt eller art inden for naturen, (6) tilskyndelsen til eksistens som det fysiske univers (materie, energi, rum og tid), (7) tilskyndelsen til at eksistere som ånd, som scientologer kalder thetanen og (8) tilskyndelsen til at eksistere som uendelighed eller Gud.
Scientologer tror, at den eneste måde overlevelse på alle otte dynamikker kan opnås, er for folk på denne planet at slippe af med engrammer, så de kan blive fuldt opererende thetaner i tjenesten til at redde menneskeheden og selve planeten. Den eneste måde, at det vil ske, er for så mange mennesker som muligt at få uddannelse og auditering. Inden for Scientology er gruppen, der helliger sig selv åndeligt ”24/7”, for at sikre at de vigtigste religiøse mål og processer i Scientology bliver bevaret, beskyttet, fortsat, udgivet og missioneret til verden, Søorganisationen. Søorganisationen er af afgørende betydning for Scientologys overlevelse som verdensreligion.
Fordi Søorganisationen udspiller en så vigtig teologisk og kirkelig kodeks inden for Scientology Kirken, underskriver medlemmer af Søorganisationen Et Søorg-medlems Kodeks, der indeholder løfter og forpligtelser fuldt ud i overensstemmelse med de typer af løfter aflagt af buddhistiske og kristne munke og nonner. Et Søorg-medlems Kodeks. Et højtideligt løfte er ganske enkelt en højtidelig måde at aflægge et religiøst løfte. De løfter omfatter at prøve at realisere de Otte Dynamikker for det største gode og det største antal mennesker, at tilvejebringe uddannelses- og auditeringsteknologi så etisk muligt inden for Scientology; at give det korrekte lederskab til alle andre scientologer ved den nøjagtige brug af uddannelses- og auditeringsteknologier i Dianetics og Scientology, at udvise et eksempel på service til andre, at vise passende opførsel og ophøjet arbejdsetik, at holde andre medlemmer af Søorganisationen ansvarlige og at beskytte Søorganisationen fra falske angreb og at være udholdende. Dette niveau af engagement er typisk for religiøse ordener gennem hele historien.
I dag tæller medlemmer af Søorganisationen mere end fem tusind (5.000+) verden over. På grund af deres specielle mission inden for Scientology overvåger de uddannelse og auditering på alle niveauer og hjælper direkte de øvre niveauer af uddannelse og auditering. På grund af deres løfter om at bevare og fremme autentisk undervisning af grundlæggeren, L. Ron Hubbard, har medlemmer af Søorganisationen væsentlige lederskabs- og medarbejderstillinger i større Scientology Kirke divisioner, herunder Religious Technology Center (RTC) og den Internationale Scientology Kirke (CSI).
C. Fælles liv
Medlemmer af Søorganisationen deler et fælles liv. De har soveplads sammen i små grupper eller som ægtepar. De har fælles måltider. Sammen modtager de uddannelse og auditering, det centrale sakramente af Scientology, for at komme op ad Broen til Fuldkommen Frihed. De studerer Scientology skrifter og regler for Søorganisationen sammen. De holder og deltager i ceremonielle festligheder sammen. De bærer en almindelig uniform. De foretager også fritidsaktiviteter sammen som en gruppe. Alle disse typer af religiøse aktiviteter deler Scientology med religiøse ordener rundt om i verden. Dette åndelige fælles liv tillader Søorganisationen at opfylde sin høje religiøse mission, bevarelsen og overførslen af L. Ron Hubbards lære og omhyggelig og nøjagtig bevarelse og levering af uddannelses- og auditeringsteknologi.
Som det fremgår af afsnit 3 ovenfor, har jeg selv levet klostersamfundets liv i seks år. Søorganisationens fælles sovepladser, måltider, religiøse aktiviteter, som jeg observerede både i Hollywood i 1998 og på den internationale Scientology base ved Gilman Hot Springs i 2009, svarer nøjagtigt til min erfaring som franciskanermunk. Jeg deltog i fælles måltider, studerede Bibelen, reglen for ordenen og andre teologiske afhandlinger sammen med mine klosterbrødre på samme tid, bad fælles tidebønner og bar den traditionelle dragt for franciskanerordenen. Hvis observationen kan tillades, var Søorganisationens indkvartering, mens den på ingen måde var luksuriøs, afgjort mere rummelig end dem, jeg har oplevet som klosterbroder.
Der er en anden ting, Scientology basen ved Gilman Hot Springs delte med klostre, jeg boede i. De fleste kristne klostre var traditionelt omgivet af klostermure. Udtrykket kloster på latin er claustrum og betyder ganske enkelt ”aflukket værelse”, afledt af claudere ”lukke”. Formålet med disse mure var at holde angribere ude og bevare ukrænkeligheden af det religiøse klosterliv indenfor. Mens jeg var i kloster, var jeg nødt til at få tilladelse fra den religiøse værge til at forlade klostret og skulle melde min tilbagekomst. Alle større områder af mit liv var styret af regler for ordenen og af bestemmelser for det bestemte kloster, jeg var i, præcist som beskrevet ovenfor. For udenforstående synes det måske, at jeg levede i ”fængselsagtige” omgivelser, men jeg havde valgt den livsstil til at opsøge min frelse som klosterbroder, og jeg accepterede frit omstændighederne. Der er ingen tvivl om, at der var psykologisk og social tvang til at forblive indenfor. Men jeg kunne tage af sted, selvom det ville (og gjorde det) betyde, at jeg ville være på egen hånd med få ressourcer. Jeg valgte at tage af sted på en velordnet og kanonisk måde, så min afrejse ikke var traumatisk, men jeg kunne også have ”sprunget over muren”, som andre gjorde. På min tur til den internationale base ved Gilman Hot Springs observerede jeg nøjagtig den samme type situation. Der er pres for, at folk ikke tager af sted, men hvis de er besluttede på det, kan de gøre det. Ligesom nogle siger, den monastiske tvang, jeg levede under, var ”fængselsagtig”, så kunne andre hævde, at reglerne omkring medlemmerne af Søorganisationen modarbejdede deres frihed. Men medlemmer kan og har forladt Søorganisationen på samme måde, som medlemmer af buddhistiske og katolske religiøse ordener kan og har forladt deres klostre.
D. Golden Era Productions
Golden Era Productions er placeret i det, scientologer kalder den internationale base eller Gold Basen ved Gilman Hot Springs. Som Frelsens Hær bruger landhærtitler og billeder til at beskrive deres kamp med social og åndelig ondskab i samfundet, så bruger Scientology nautisk terminologi i overensstemmelse med L. Ron Hubbards oplevelse på havet som amerikansk søofficer og hans opfattelse af den åndelige rejse, som en rejse gennem rum og tid. Centret ved Gilman er således en ”base”. Det huser kontorer for Religious Technology Center og Den Internationale Scientology Kirke inklusive Golden Era Productions.
Gold er for tiden ansvarlig for fire typer af produktioner og offentlig omtale. Først og fremmest producerer de film, lydbånd og dvd’er, der bruges til religiøs uddannelse og auditering og for at disseminere Scientologys tro. For det andet huser Gold avancerede faciliteter for at bevare og genoprette videoerne og bånd af L. Ron Hubbard, grundlæggeren af Scientology og den ultimative kilde til al Scientology lære, som forberedelse til distribution. For det tredje huser Gold faciliteter til at oversætte og genskabe cd’er, dvd’er og bånd til Scientologys missionærarbejde rundt om i verden. For det fjerde producerer Gold andre promoverende og public service-materialer til brug for Kirken. Gold huser også faciliteter til fremstilling af E-Metere (elektro-galvanometre) til brug for uddannelse og auditering.
Alle organisationer, produktioner og aktiviteter på Gold beskrevet ovenfor og observeret af mig er religiøse af natur. Faktisk ligner de bemærkelsesværdigt organisationer, produktioner og aktiviteter, som jeg har deltaget i eller observeret, da jeg var klosterbroder.
Religious Technology Center ejer alle varemærker for Scientologys religiøse skrifter, herunder Dianetics. Dens mission er at føre tilsyn med den trofaste og evige bevarelse, overførsel og anvendelse af alle Scientology doktriner og praksisser, der er indeholdt i de skrevne og indspillede ord af L. Ron Hubbard.
Religious Technology Center ejer alle varemærker for Scientologys religiøse skrifter, herunder Dianetics. Dens mission er at føre tilsyn med den trofaste og evige bevarelse, overførsel og anvendelse af alle Scientology doktriner og praksisser, der er indeholdt i de skrevne og indspillede ord af L. Ron Hubbard. Scientology søger at gøre det så nøjagtigt og samvittighedsfuldt som muligt, siden Kirken tror, at overlevelsen af universet på alle otte dynamikker afgørende afhænger af præcis og korrekt anvendelse af auditeringsteknologien. Religious Technology Centers mission og funktion er af afgørende betydning for Scientology Kirken. Medlemmerne af Kirken tror oprigtigt, at fornuftig funktion ikke kun af sig selv, men for alle andre mennesker på planeten, afhænger af denne omhyggelige bevarelse og anvendelse af Scientology uddannelses- og auditeringsteknologi. I denne funktion tilsvarer Religious Technology Center nøjagtigt den funktion, som Troslærekongregationen har i katolicismen. Formålet med den kirkelige kongregation er at føre tilsyn med officielle publikationer og undervisning af den katolske kirke og at rette og disciplinere de, den anser for kætterske, eller hvis undervisningen er unøjagtig doktrin.
Religious Technology Centers aktiviteter er at garantere, at alle former for auditering leveres korrekt, og at standarden af den religiøse teknologi, som fastlagt af L. Ron Hubbard, trofast bliver overholdt, at sikre at den religiøse doktrin og praksis bliver bevaret på en ortodoks måde. Religious Technology Center er ved udførelsen af disse funktioner næsten en parallel til den romerskkatolske Troslærekongregation, som blev instrueret af Pave Benedict XVI, før han blev ophøjet til paveembedet. Det religiøse kontor udfører eksaminationer, testning og prøver af religiøse skrifter og praksisser af katolske religiøse, teologer og lægfolk for at opretholde, at de skrifter og praksisser er i overensstemmelse med skrifterne (Bibelen) og kirkens tradition, herunder dens trosbekendelser, råd og pavelige dekreter. Dette er en form for ”sec[urity] checking” næsten identisk med Scientology praksis. Hverken katolicismen eller Scientology tror, at denne form for overvågning er ”tilsyn” eller ”undersøgelse” i den verdslige eller civile betydning af de udtryk, men den vigtigste måde at bevare ortodoksien af deres doktriner og overensstemmelse mellem deres praksisser og disse doktriner. Ingen tvivler på, at alle religioner i verden har ret til at bevare deres doktriner og praksisser og holde dem op til en ortodoks standard.
Denne nøjagtighed i både Scientology og katolicismen – som ofte ser ud til at være ”tvangsmæssig” for den fjendtlige eller uinteresserede observatør – er almindelig for de fleste organiserede religioner i verden. Det latinske udtryk sacer betyder, noget er både ”helligt” og ”farligt” på samme tid. For eksempel troede de gamle grækere, at hvis man ikke udfører begravelsesritualer præcist i den rigtige orden og siger bønnerne nøjagtigt som givet videre og tilbyder de helt rigtige ofre på den rigtige måde og i den rigtige sekvens, ville der følge en alvorlig fare for, at de afdødes sjæle ikke ville krydse over til de Velsignedes Øer, men vandre på denne jord for bestandigt og hjemsøge eller endog skade de levende. Den romerskkatolske kirke udgiver det, der kaldes det romerske ritual, som i detaljer nøjagtigt beskriver, hvordan ritualer og ceremonier udføres. Undladelse af at følge formlen for et ritual – for eksempel døbe nogen med strømmende vand, mens de udtalte den præcise formel: ”Jeg døber dig i navnet på Faderen, Sønnen og Helligånden” – kan gøre ritualet helt ugyldigt og virkningsløst. Det samme kriterium gælder for, hvordan Scientology og medlemmerne af Søorganisationen tænker og handler med hensyn til deres uddannelses- og auditeringsteknologi. Det skal offentliggøres og anvendes på en præcis, nøjagtig måde. Ellers er clearing af en person af et engram eller det at gå videre til næste niveau på Broen ineffektivt og ugyldigt.
E. Scientology video- og audio-materialer
Det samme princip med omsorg og omhyggelighed gælder for video- og audioproduktioner. I løbet af sin livstid begyndte L. Ron Hubbard de video- og audioprojekter for at reklamere for og levere den korrekte teknologi for Dianetics og Scientology. I dag fuldender Golden Era Productions ganske enkelt missionen, som den fik af kirkens grundlægger. Studierne, udstyr og faciliteter på Gold tjener det oprindelige formål og mission fra grundlæggeren.
F. E-Meteret
Det samme princip gælder for produktionen af E-Metere på Gold. For en neutral outsider ser E-Meteret ud som et elektro-galvanometer til testning af elektriske reaktioner i håndfladerne. For scientologen er E-Meteret det, religioner verden over kalder sakramentalier. I Scientology er uddannelse og auditering de væsentlige sakramenter. Genstande, der bruges til at bistå uddannelse og auditering – mest specielt E-Meteret – er sakramentalier. E-Meteret er fuldt sammenlignelig med de hellige redskaber og messedragter, der bruges i katolicismen (messehagel, kalke, monstranser, patener, røgelseskar osv.) eller i buddhisme (røgelseskar, hånd-bækkener, mandalaer, Vajra diamantsceptre osv.). For Scientology er brugen af E-Meteret af afgørende betydning for at sikre, at teknologien er blevet leveret præcist og nøjagtigt, som L. Ron Hubbard bestemte i sine skrifter og kommunikationer.
For skeptikeren er indviet brød og vin i den romerskkatolske nadver bare kemisk vin og brød, som nogen sagde bønner over. For den fromme katolske og ortodokse altergænger er det brød og vin hans frelsers krop og blod. For skeptikeren måler E-Meteret elektriske ladninger afgivet af sved i håndfladerne. For den fromme Scientolog indikerer E-Meteret sjælens åndelige tilstande – om et engram eller anden hindring forbliver, eller om personen er fri til at gå videre opad til næste åndelige stadie på Broen til Frihed.
