RELIGIØS TOLERANCE
og RELIGIØS MANGFOLDIGHED

Den ovennævnte opgørelse er fremsat i relativt abstrakte generaliseringer, men virkelige religioner er historiske entiteter, ikke logisk konstruerede systemer. De omfatter vidt forskellige organiseringsprincipper, adfærdskodekser og trosmønstre, der er fastlagt i forskellige historiske epoker, som hver især inden for den samme brede, religiøse tradition var karakteriseret ved markante og nogle gange uforenelige opfattelser af religiøsitet. Inden for en religion er afvigende doktriner eller fortolkninger af rituelle praksisser ofte samtidigt anerkendt af tilhængere af forskellige grader af raffinement. Identiske troselementer eller tilbedelse kunne betragtes som symbolske af nogle, i sit inderste væsen kraftfuldt af andre, dog er der plads til begge i religiøse systemer, i hvilke der ikke har været så stor en udskiftning af en modstridende idé med en anden som en tilvækst af forestillinger og fortolkninger i løbet af historien. Forening af afvigende måder at forstå tro og tilbedelse kunne ske over tid, men hvorvidt, det sker, må afhænge af lederskabets autoritet og effektivitet såvel som af organiseringsmønstret. En sådan mangfoldighed inden for en given religiøs tradition komplicerer yderligere det bredere billede af forskelle blandt de større religiøse traditioner og deres utallige underafdelinger, som har udviklet sig i tidens løb. Den foregående opgørelse søger at benytte tilstrækkeligt brede kriterier for at give plads til virkningerne af religiøs udvikling, plads til de mere bogstavelige, konkrete, selv kvasi-magiske elementer, der varer ved på et eller andet niveau, selv inden for religiøse systemer som er kommet til at udtrykke og retfærdiggøre deres tro og aktiviteter i sofistikerede, abstrakte udtryk. Nogle religioner udviklet for ikke så længe siden kunne stort set eller endog fuldstændigt være sluppet udenom påvirkningen fra de primitive opfattelser, der overlever inden for andre, og kunne som konsekvens mislykkes i at opfylde et eller andet kriterium i opgørelsen (som nødvendigvis omfatter ting, der primært findes i gamle religiøse systemer, og som ikke altid har overlevet, mens de religioner har udviklet sig). Derfor antyder den historiske og evolutionære karakter i religiøs tankegang og praksis, at få hvis nogen religioner vil kvalificere lige godt på alle ting i en opgørelse, som giver sig i kast med at inkludere kendetegn, som tager hensyn til forskelligheden i det ydre, der omfattes af fænomenet religion.