De nye bevægelser som giver afkald på verden er hovedsageligt, men ikke udelukkende, varianter eller afledninger af hinduisme eller buddhisme, i hvilke religioner denne orientering generelt er fremherskende. Nogle (men ikke alle) nye, kristne, fundamentalistiske grupper opererer også inden for rammerne af et etos, i hvilket det at give afkald på verden er fremherskende. Tilhængere af disse religioner opgiver typisk moderne, materielle, vestlige værdier. De kunne antage en kollektiv og måske endda en livsstil med fællesskabstænkning, og i nye religioner, som er af orientalsk herkomst, antager tilhængere typisk det, der for vesterlændinge er fremmede begreber. De kunne i nogle tilfælde lære et orientalsk sprog til tilbedelse og giver afkald på vestlige sæder og skikke og aftaler til fordel for andre tabuer og påbud, der påvirker seksualitet, socialt samkvem, kost og selv at gå med dragt. The International Society for Krishna Consciousness (Hare Krishna-bevægelsen) er måske den mest iøjnefaldende bevægelse af denne type, men nogle af de samme træk kan findes i Divine Light Mission og, selvom den påstår at være kristen, i Unification Church (the Moonies).
Nogle bevægelser, der giver afkald på verden, har tendens til i denne orienterings natur at være ”totalistiske”, det vil sige, de har tendens til at forvente, at deres tilhængere vil give dem selv fuldt og helt til deres tro og gøre det til et fuldstændigt engagement, idet de ordner alle områder af deres liv i overensstemmelse med den tro, de har antaget. Det bringes selvfølgelig nemmest i stand, hvor bevægelsen forventer tilhængere antager et kollektivt livsmønster. I mange henseender har et sådant krav en tæt analogi til det, der kræves af medlemmer af klosterordener (det være sig kristne eller buddhistiske). Der er religioner, der giver afkald på verden, når lige undtages at gøre sig til talsmand for fuldkommen adskillelse fra det bredere samfund, som kollektiv livsførelse opnår. Disse bevægelser tilvejebringer generelt et forståeligt og ofte komplekst system af metafysik, inden for hvilket deres indviede ledes til at finde intellektuelle svar på spørgsmål vedrørende den endelige mening og formålet med livet. Ikke sjældent kan de mere avancerede niveauer i metafysiske lærer være hemmelige og kun tilgængelige for helt indviede. Religioner af denne slags omfatter teosofi, antroposofi og gurdjieffisme. Det mystiske element forebygger måske ikke altid aktiviteter for socialt udbytte, selv hvis et element af social tilbagetrækning dog også er synligt: uddannelsesfaciliteter for vanføre børn videreført af antroposofikerne udtrykker så glimrende det punkt.
