Skønt ikke alle medlemmer af Scientology (hvilket bliver tydeligt fra de diskussioner og utallige interviews, jeg har haft) mener, at der findes et særligt teologisystem inden for Scientology, eksisterer der trods alt mindst to fundamentale, formelle attributter, som peger på eksistensen af et teologisk system. Det første er den rolle, den karismatiske leder spiller i kirkens etablering, og det andet er eksistensen af en veludviklet religiøs doktrin og hellig viden med en esoterisk og en eksoterisk komponent.
I.I. Den karismatiske leder
Grundlæggeren, L. Ron Hubbards værk, er fundamentet for Scientologys organisation og dogme. Hubbards værk er den autoritative tekst, som man altid henvender sig til, og som studeres uafbrudt. Gennem kirkens interne selvbestemmelse har Hubbards tekster antaget rollen af skriften – den hellige tekst. Den karismatiske leder er således forfatter af hovedteksten. Den anden grund til at anerkende Hubbard som den karismatiske leder er kirkemedlemmernes tro på, at Hubbard var det første menneske til at finde og vandre ad vejen til sand åndelig identitet. Alt, der står tilbage nu, er for alle fra nær og fjern at følge i Hubbards spor og genopleve Hubbards erfaring, hvilket alle har mulighed for.
Det er vigtigt at lægge vægt på en fundamental forskel mellem den karismatiske grundlægger af bevægelsen og hans tilhængere. For Hubbard blev vejen åbnet som resultat af hans egen karisma. For tilhængerne kræves der dybtgående studium med vejledning i de hellige skrifter.
Formålet med de hellige skrifter er at opnå åndelig identitet og at ændre ens selvbevidsthed.
Formålet med de hellige skrifter er at opnå åndelig identitet og at ændre ens selvbevidsthed. Det bør fremhæves, at fremgangsmåden til at nå til nye niveauer af selvbevidsthed blev opdelt i trin og nedskrevet i detaljer af Hubbard. Vi finder, det er vigtigt at fremhæve, at den detaljerede trindeling og autorisering af fremgangsmåder er en vigtig måde at undgå splittelse på. Døren til enhver mulighed for nye fortolkninger af den autoritære tekst er lukket på en yderst enkelt, men effektiv måde. Det antages, at den fuldstændige sandhed fandtes i Hubbards personlige oplevelse. Og denne personlige oplevelse er forbundet med teknologien for at opnå en sand, åndelig identitet. Til forskel fra Hubbards tidligere unikke erfaring (som tjener som mønster) er andres erfaring indholdsmæssigt teknologien til at ændre ens selv-identifikationsniveau. Indholdet af Hubbards erfaring (i teknologisk forstand) har i sit inderste væsen en universel og gentagelig beskaffenhed. Formålet med Scientology kirkens mission er at give hver enkelt person, som af sig selv bliver klar over den indre nødvendighed af at opnå åndelig identitet, en chance for at gennemvandre den vej, Hubbard åbnede.
Hvad er Scientology bevægelsens karismatiske leders hovedegenskaber, som giver os grundlaget for at betragte ham som en religiøs leder?
For det første har bevægelsens grundlægger opdaget en åndelig kerne, åndelig viden, som angår enhver.
For det andet har grundlæggeren ved hjælp af denne viden udviklet en vej til personlig frelse.
For det tredje var den viden, som blev givet til lederen, fuldendt, og tilføjelser er umulige: Enhver tilføjelse vil kun misdanne denne viden og omforme den til skadelig viden. Derfra udgår nødvendigheden af særlig overvågning for at sikre, at grundlæggerens instruktioner bliver fulgt.
Det fjerde punkt er, at contiguitet med grundlæggerens personlige erfaring og personlighed, som findes i tekster og på videooptagelser, omformer tilhængerens indre verden, omformer tilhængerens identitet og resulterer i en stabil realisation af ens egen åndelige og udødelige kilde.
For det femte kan bevægelsens grundlægger ikke erstattes af nogen som helst anden person. Dette er grunden til, at selvom et medlem af Scientology kirken, der selv har opnået et meget højt åndeligt stade, ikke kan føre til en status som grundlægger for at antage en ny version af doktrinen; derfor kan ingen gøre krav på at antage grundlæggerens autoritet og magt.
For det sjette er der på basis af det åndelige budskab, som grundlæggeren er forfatter af, oprettet en religiøs orden, i hvilken et medlems plads i hierarkiet udelukkende afhænger af hans/hendes åndelige opnåelse og af varigheden af vedkommendes åndelige udøvelse inden for ordenen.
For det syvende er Scientology kirkens service bygget på tekster fra grundlæggeren og vidnesbyrd fra de medlemmer, hvis liv kirken og grundlæggerens værker har hjulpet med at ændre.
Således kommer grundlæggeren af bevægelsen, den karismatiske leder, som en frelser til tilhængerne; den karismatiske leder tilbyder fuld, individuel og åndelig selvrealisation. Med andre ord er lederen, grundlæggeren af Scientology, grundlæggeren af den religiøse doktrin og den religiøse bevægelse.
I.II. Scientology: Den religiøse doktrin og den hellige viden
Adskillige fundamentale Scientology temaer får os til at betragte Scientology doktriner som religiøse. Først og fremmest er et åndeligt og evigt væsen det begreb, en person bør identificere sig selv med.
Det næste tema er, at fortiden eller en enkelt begivenhed (katastrofe), der forårsagede glemsel for mennesket mht. hans sande natur, dvs. temaet at slavebinde det sande, evige selv enten af natur eller gennem forsætligt onde kræfter, er klassisk for en religiøs doktrin.
Materie, energi, rum (space) og tid skabes af det magtfulde og evige selv, som har mistet sin bevidsthed om almægtighed og falder under kontrollen af sine egne skaberværker.
Ifølge visse vidnesbyrd er forglemmelsen af selvet resultatet af det evige selvs aktivitet og kreativitet. Andre vidnesbyrd (mere obskure) beskriver det som resultat af personlig ond vilje, som forårsagede en katastrofe i en større del af det beboede univers.
I al fald, hvad enten det er fravær af ond vilje eller tilstedeværelsen af en ond skaber, ser vi det klassiske tema af religiøs antologi, med temaet fald og forglemmelse af ens tidligere åndelige styrke såvel som en glemsel af selve katastrofen.
Viden om ens egen uendelige fortid, om begivenheder der er sket for en person under sine mange tidligere eksistenser, er ikke bare viden. Det er hellig viden, som tilbagegiver personen en forståelse af hans sande stilling i kosmos og tillader ham under processen at søge at forstå sine tidligere ulykker – helt ned til hovedkatastrofen som var af kosmisk betydning – at genoplive den sande viden om sig selv. Derfor er den viden, som opnås i Scientology gennem langvarigt studium og bevidsthed om ens egen fortid, en befriende viden som bringer frelse.
Hellig viden ændrer og omformer personen, som modtager denne viden. Opnåelsen af ens virkelige identitet kommer efter destruktion af engrammer, som barriererne i form af falsk viden om én selv, dvs. falsk identitet. Ødelæggelsen af interne forhindringer, som er placeret i vejen for forståelsen af ens eget, sande, evige selv, opnås ved hjælp af en auditor, en der lytter (fra det latinske audire, at lytte), som samtidigt er præst og den, som bevarer vejen til hellig viden. Spørgsmål-og-svar-teknikken i auditering minder én om de traditionelle fremgangsmåder til at opnå hellig viden, karakteristisk for skikke, som mener, at eleven (eller den sandhedssøgende) kun kan bringes op til tærsklen af sand bevidsthed. Selve bevidstheden og forståelsen af tingenes sande natur er noget, søgeren skal finde uafhængigt. (Man kan støde på lignende teknikker til at forstå ens sande selv i Ignatias af Loyolas ”åndelige øvelser”, i åndelige skoler fra det fjerne Østen, Zen Buddhisme – koaner – og i de hasidiske historier).
Uden at mindske Scientologys enestående, åndelige bidrag til verdens skat af åndelige oplevelser hjælper de ovenstående paralleller os til for det første at være sikre på Scientologys religiøse fundament, og for det andet det åndelige potentiale i Scientology ikke alene som en religiøs bevægelse, men som en religiøs orden. Det sidstnævnte er særligt vigtigt, fordi forekomsten af en orden er mulig som et resultat af at løse enten organisationsproblemer eller problemer af en religiøs og uddannelsesmæssig art. Den religiøse orden som en måde til at løse rent organisatoriske problemer – som historien af religiøse bevægelser viser – ville ikke eksistere særlig længe, men ordner formet omkring en veludviklet åndelig uddannelsesteknologi viser sig at være temmelig varige. Jesuiterordenen kan bruges som et eksempel realiseret omkring en ”udøvelse af åndelige øvelser” af grundlæggeren af ordenen, Ignatias af Loyola. Ordenens evne til at løse talrige, praktiske problemer er en følge af den åndelige, religiøse udøvelse. Fundamentet for jesuiterordenens stabilitet er den rette troskab mod teknologien for ”åndelige øvelser”. På samme måde er kernen i Scientology kirken stabil på grund af den særlige åndelige teknologi, der involverer at finde det sande selv, som er midtpunktet for den religiøse dogme og hellig viden. Derfor er problemet med bevarelsen af hellig viden et hovedelement i Scientology kirken.
