Strukturen i det åndelige budskab udvikler sig fra et kompleks af temaer. Budskabet rettes personligt til hvert individ, og ved hvert formelt markeret stade på vejen – Broen – finder budskabets temaer en ny dybde og fuldstændighed.
Medlemmerne af religiøse ordners ritualer antager i praksis forstærket kontemplation over forskellige temaer i særlige budskaber. Visse kristne ordner praktiserer forstærket meditation over hovedhændelser fra Jesu Kristi liv. Formålet med meditation over forskellige temaer og episoder af Kristi lidelse er intern omformning og renselse af den, som mediterer, og at lægge sig selv i Kristi hænder. Der eksisterer en parallel, personlig udøvelse i visse sufi-ordner. Det er muligt at give lignende eksempler fra mange religiøse kulturer. En almindelig betingelse, som muliggør en slags intern renselse og omformning, er en særlig tematisk struktur af det åndelige budskab.
Vi vil skitsere to temaer, som er karakteristiske for Scientologys åndelige budskab.
III.I. Menneskets fald, bevidsthed om faldet (katastrofe), selv-transformation: En helts personlige rejse
Menneskets fald betragtes som en universel katastrofe, som fik personen til at glemme sit sande, stærke og uendelige selv. Det uendeligt stærke og mægtige selv, som havde skabt rum og tid, sank ned i afhængighed af sine egne frembringelser. Det centrale tema, som varierer på forskellig måde i Scientologys åndelige budskab, er: ”Skaberen, som er blevet trælbunden af sine egne frembringelser, har tabt sin frihed.” Bevidstheden om dette tab falder sammen med det første trin mod frigørelse. Herfra stammer nødvendigheden af bevidsthed om alle katastrofer, som er oplevet i løbet af millioner af års tilværelse. Kravet om at begribe millioner af år som ens personlige eksistens er typisk.
Den anden egenskab af temaet om sammenbrud-bevidsthed-udfrielse er dets heroiske billede i Scientology budskabet. Det heroiske tema betyder, at søgningen af det ny stærke og evige selv først og fremmest er resultatet af søgerens personlige bestræbelser på vejen – at krydse Broen. Oprindeligt og fundamentalt er mennesket grundlæggende godt – dette er en af de fundamentale grundsætninger i Scientologys trosbekendelse. Det bør fremhæves til sammenligning, at denne tydeligt udtrykte stilling er diametralt modsat til det kristne budskab, som insisterer på ødelæggelse og syndighed i menneskets natur fra begyndelsen og på det umulige i at rette op på dette igennem menneskelige anstrengelser. (Vi husker formlen: Som det er umuligt for leoparden at ændre sine pletter, og det er umuligt for det bøjede træ at blive lige, således er det også umuligt gennem personlig anstrengelse at blive af med arvesynden og fordærvet natur). At betragte mennesket som en helt – dvs. troen på at mennesket oprindeligt var godt, og igennem egne anstrengelser og menneskelig hjælp fra lærere og særlig udøvelse atter kan vende tilbage til sin oprindelige styrkeposition – har altid i kristendommen været anset for hedenskab. Uden at komme ind på en detaljeret diskussion om forskellen mellem det kristne og Scientologys budskab, bør man dog bemærke denne særlige afvigelse som en af kilderne til vanskelighederne med at udbrede Scientology budskabet i kulturer, hvor kristendommen allerede er fremherskende.
For vores analyse er sammenligningen vigtig for at fremhæve følgende: Faldet, bevidsthed om faldet og udfrielse anses for at være en personlig rejse, hvor helten krydser Broen til fuld personlig udfrielse. Lang udøvelse, som leder til bevidsthed om langvarig, personlig eksistens (og erindring af én selv) i millioner af år og heltens personlige vej (rejse), er i kontrast til den personlige vej og personlige selvbevidsthed, som tilbydes i det kristne budskab. Scientology budskabernes temaer bliver realiseret i løbet af de religiøse ritualer, som også har en temastruktur.
III.II. Tilståelse, selvforståelse, frelse:
Den religiøse tjenestes vej
For Scientology, som for enhver anden stærk religiøs kultur og for enhver religiøs orden, er prædiken et vigtigt element i den religiøse tjeneste. Dog finder vi ikke i Scientology den samme proselytisme, som er karakteristisk for mange traditionelle religioner. Tværtimod er Scientology en af de få religioner, som tillader tilhængerne at være medlemmer af en anden religion. Scientology er dog en fuldkommen religion, og dens medlemmer praktiserer Scientology i den grad, at de udelukker enhver anden tro. Nogle bibeholder medlemskabet i en anden religion primært af familie-, sociale eller kulturbestemte grunde. Det er grunde til, at skrifte – vidnesbyrd om personlig oplevelse – er karakteristisk for en Scientology tjeneste, når den henvender sig til den ydre verden, forbundet med et rationelt aspekt af den personlige oplevelse.
Tværtimod er Scientology en af de få religioner, som tillader tilhængerne at være medlemmer af en anden religion. Scientology er dog en fuldkommen religion, og dens medlemmer praktiserer Scientology i den grad, at de udelukker enhver anden tro.
Skriftets rationalitet antyder en teknik til selvforståelse, som er blevet udviklet i detaljer og endnu mere vigtigt, som anvendes: Forståelse af en selv som et individ, der har personlige oplevelser af sin skæbne som noget, der fortsætter i millionvis af år; og det at forstå sig selv som et evigt og almægtigt selv.
Skrifte og forståelse af ens eget selv resulterer i frelse. Frelse forstås som en stabil bevidsthed om ens egen sande natur og fjernelse af alle interne, åndelige barrierer (engrammer), som blokerer den korrekte bevidsthed af det almægtige og evige selv, dvs. frelse er at blive bevidst og at finde sin åndelige identitet.
Strukturen af det åndelige budskab i enhver religiøs kultur mødes kun med korrekt forståelse i forbindelse med forståelse af det Absolutte. Det bringer os til problemet at genoplive det Absolutte, hvilket er karakteristisk for Scientology.
