Formålet med den nærværende rapport er at besvare det historisk-religiøse videnskabelige spørgsmål, om Scientology bør betragtes som en religion under alle omstændigheder. Den handlede ikke om en vis mangel på det ”guddommelige” og ”eskatologi”, heller ikke om tilstedeværelsen af kodificeret etik eller om en reformpolitik. Det er fordi, hverken manglen eller tilstedeværelsen af disse karakteristikker tjener noget formål med hensyn til videnskabelig bedømmelse.
Da han grundlagde sin religionsvidenskab, ekskluderede E.B. Taylor ”troen på en højeste guddom eller på dom efter døden” fra definitionen af religion. Hvad dette angår, kan vi tilføje, at i tilfældet med Scientology er der ingen nedsættende udeladelser, men udeladelser som opbygger en religiøs struktur, som i virkeligheden transcenderer både teologi og kristen eskatologi.
Til belysning af dette vil jeg give et eksempel på en særlig afvigelse fra den traditionelle, eskatologiske linje: Med begrebet af thetanen som et udødeligt væsen, som ligger fuldstændig udenfor begrænsningerne af en historisk periode eller af en livstid, har en eskatologisk diskussion om ”dommedag” overhovedet ingen mening.
Således besvarer denne aktuelle rapport ethvert muligt juridisk spørgsmål ved utvetydigt at erklære, at Scientology er en religion ...
Afslutningsvis er det, der gør, at Scientology kan anerkendes som en religion, for det første, at den ligner andre religioner (hvilket allerede er fastslået i denne rapport). Yderligere, især i belysning af den vestlige skelnen mellem det ”samfundsmæssige” og det ”religiøse”, alt, som siges eller gøres i Scientology, kan og skal der kun være en mening med i vor kultur, hvis det forstås som en religion.
Således besvarer denne aktuelle rapport ethvert muligt juridisk spørgsmål ved utvetydigt at erklære, at Scientology er en religion – baseret på dens teoretiske indhold med et frelsende element; på dens ritual som ikke har noget at gøre med historie; på dens profetisk, missionerende impuls; og på den kirkelige organisation som blandt andet afgør dens eget forhold til organiseringen i de stater, hvor den er velkommen blandt indbyggerne.
Dario Sabbatucci
12. december 1983
