”Der er ingen enkel, definitiv definition på religion, som lærde generelt accepterer.” Idet vi deler denne udtalelse fra Bryan Ronald Wilson og andre, foretrækker vi nedenfor at formulere hovedfaktorerne i religion i stedet for en samlet definition. Det ser ud til at være muligt at gribe fænomenet, der normalt kaldes ”religion”, an fra fem vinkler, som findes i alle de boglige og ikke-boglige samfund, det indtil videre har været muligt at studere. Denne komparative religionsfænomenologi-model er præsenteret mere gennemført og brugt i praksis i Juha Pentikäinens monografi ”Mundtligt repertoire og verdenssyn” (Academia Scientiarum Fennica, FFC Nr. 219, Helsingfors 1978):
1. Erkendelsesdimensionen i religion omfatter de bevidste, intellektuelle faktorer såsom dens syn på universet og verden, dens værdisystem, dens tro på eksistensen af det ”overnaturlige”, dvs. en eller flere guder eller andre ”overnormale” skikkelser og magter, som forventes at våge over deres skæbner, deres behov og deres værdier. Det er typisk for religioner, at de bevares gennem traditioner, der overføres fra en generation til en anden eller fra folk til folk, herunder beretninger, mytologier og anskuelser om de ”andre”.
Hvad angår deres kilder, kunne der foretages en væsentlig skelnen mellem boglige og ikke-boglige religioner. Men de mundtligt berettede mytologier i de ikke-boglige kulturer, den yderst skematiserede teologiske dogmatik i de kanoniske tekster i ”bog-religioner” og hele religiøse filosofier har alle denne dimension i religionen. Den er ofte blevet udtrykt som kort formulerede ”trosbekendelser” til at være blevet bekendt offentligt af tilhængerne i sådanne bevidst missionerende religioner som kristendommen, islam og buddhisme i særdeleshed.
2. Hengivenheden eller det emotionelle niveau henviser til religiøse følelser, holdninger og erfaringer. Mennesket føler sædvanligvis, at det er afhængigt af noget overnaturligt og føler på samme tid en form for tilknytning til det. En religiøs erfaring er en tilstand med samspil mellem det naturlige og overnaturlige, en tilstand i hvilken en religiøs person eller snarere tradition handler igennem ham, virkeliggør et møde med en af de overnaturlige skikkelser eller magter, der dominerer personens religiøse anskuelser.
3. Det conative aspekt eller adfærds-aspektet i religion ses som en form for adfærd på handlingsniveauet. Her er medtaget ritualer, sociale aftaler såsom ofringer, bønner, amuletter og påstande med støtte, som en person, en gruppe eller et samfund kan opnå ved traditionelle metoder eller anden form for åndelig forening eller forbindelse med deres overnaturlige skikkelser.
En anden vigtig del af den conative dimension vedrører moral. Udover ritualer og dyrkelse forudsætter religioner normalt bestemt etisk adfærd. Det bliver tydeligt f.eks. i overholdelsen af bestemte normer, således at de bevarede værdier kunne opnås, de af religionen udlovede belønninger opnås, og mulige straffe for krænkelse af normerne og tabuer kunne undgås.
4. Den sociale faktor danner en grundlæggende del af hver religion. Religion forudsætter almindeligvis eksistensen af en gruppe eller en forening, hvis pligt det er at våge over tilhængernes religiøse synspunkter, til at udføre bestemte opgaver sammen og også at kontrollere de troendes kultiske og etiske adfærd.
På en større skala arbejder medlemmerne i disse foreninger sædvanligvis sammen, nogle gange endog som en stat, for at nå de fælles mål, der pålægges dem af deres fælles religion i denne verden eller i ”den anden”. Selvom religiøs adfærd selv i dag er meget social og kontrolleret, ser de fastetablerede religioner ud til at miste meget af deres tidligere betydning. I stedet bliver der lagt vægt på ubevidst og uetableret religiøsitet, og mange af de etablerede kirkers funktioner bliver følgelig erstattet af mindre formelle kulter.
5. Hvad angår hver religion, er det kulturelle niveau en ofte overset, men meget påvirkelig og alsidig faktor. I bund og grund bliver det tydeligt i afhængigheden af religionen både i tid og rum, i de økologiske, sociale og kulturelle omgivelser, i hvilke respektive religioner praktiseres.
Sprog og racetilhørsforhold er de to vigtigste variabler i ”religioner som kulturer”. Det, der særligt bør tages i betragtning, er den kendsgerning, at for mange mennesker betyder ”religion” mere en ”speciel levemåde” eller ”livsstil” end nogen dogmatisk bekendelse eller afhængighed af nogen trosbekendelse. I vor tids verden er de bevidste, nationale, etniske og regionale variabler i selv de såkaldte ”verdensreligioner” blevet vigtigt, når folk har genfundet deres religions-sociale-kulturelle identitet efter at være flyttet til nye miljøer som flygtninge i deres nye værtslande og omgivelser eller fra samfund på landet til den bymæssige verden som indvandrere i gaderne og ghettoerne i den tredje verdens metropol.
Konklusionen af vores gransken er, at begrebet ”religion” bør fjernes fra dens teoretiske og vestlige bibetydninger snarere end at videreføre den store forskellighed i det globale fænomen ved at acceptere netop den definition, den ikke passer ind i.
Vi vil give en generel beskrivelse af Scientologys baggrund og religiøse doktrin og praksis og derefter behandle Scientology under de fem dimensioner i religion, vi har identificeret.
